Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Cykler - Forskellige indførte eller forsøgte Forbedringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
CYKLER
ture« findes der vel en Møttrik og Skrue med lignende Opgaver, men
Møttriken bringer her ved sin Forskydning til venstre en Cylinder eller
nogle Ringe, som er opskaarne, til at vide sig ud og presse mod
Navhylstret. -— Den Gnidningsmodstand, der skal hindre Møttriken i at følge
fuldstændig frit med Skruen, kan frembringes paa forskellige Maader
ved fjedrende Slæbestykker. Den maa ikke være for stor for ikke at
forbruge for megen Arbejdskraft paa de Tider, da den skal overvindes.
Men det er endnu værre, hvis den bliver for lille, saa den ikke paa de
Tidspunkter, da det udkræves, kan hindre Møttrikens Drejning.
Baghjulet bliver da i egentligste Forstand et Frihjul, idet det slet ikke
bryder sig om Pedalernes Bevægelse. Noget saadant kan undertiden
indtræffe, navnlig naar Cyklen har staaet ubrugt en Vinter. Erfaringen
viser dog, at den herfra truende Fare er meget ringe ved gode
Frihjulsnav. Der kunde ogsaa være Fare for, at Frihjulsnavet kunde løbe sig
varmt. I Norge, hvor man ofte kan faa Lejlighed til at køre meget lange
Strækninger med Bremsen i stadig Virksomhed, skal dette undertiden
hænde; ja det skal endogsaa kunne ske at den ved Bremsefladerne
udviklede Varme er saa stor, at Navet bliver glødende. Af Hensyn til dette
Forhold er det ønskeligt, at Bremsefladerne er saa store som muligt
og ikke gemmer sig dybt inde i Navet, saa at de har vanskeligt ved
at afgive Varmen.
Den Følelse af Frihed og Herredømme over Naturkræfterne, som
griber en Cyklist, naar han paa god Vej, med Vinden paa Ryggen eller
nedad Bakker farer af sted paa sin Frihjulscykle, forsvinder ganske,
naar han skal frem mod Vinden eller op ad en Bakke. Her er Frihjulet
naturligvis ganske unyttigt, og selv de ypperligste Kuglelejer o. s. v.
kan ikke formindske det Arbejde, som medgaar til Overvindelse af
Tyngdekraften eller Vindtrykket; er Bakken nogenlunde stejl og
Vinden nogenlunde haard, bliver dette Arbejde let mange Gange større
end det, som kræves i Vindstille paa lige Vej ved samme Fart.
For at se, hvad det herved kan dreje sig om, vil vi betragte et Par
Eksempler fra Kørsel op ad Bakker. Lad os antage, at en Cyklist med
en moderat Fart af 15 km (2 danske Mil) i Timen eller lidt over 4
Meter i Sekundet kører hen ad en Vej, hvor Stigningen er 1 Meter paa
hver 100 Meter. Det er saa lidt, at man næppe vilde kalde det en Bakke;
men Cyklisten skal nok mærke det ret alvorligt. Sætter vi Vægten af
Rytter og Cykle tilsammen til kun 75 kg (150 Pund), saa maa han
i hvert Sekund for at løfte denne Vægt 0,04 Meter udføre et Arbejde
af 75 x 0,04 Kilogrammeter, d. v. s. udfolde 0,04 eller 1/25 Hestekraft
ud over, hvad der uden Stigningen vilde kiæves til Cyklens
Fremføring. Dette Ekstraarbejde er ganske vist ikke mere end, hvad en kraftig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
