Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Dampjærnbanerne - Jærnbanevæsenets Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KØREHASTIGHEDEN
143
en fælles Kedel, men er drejelige i Forhold til hinanden, for at
Lokomotivet kan gennemløbe Banens Kurver. Tilsammen har Lokomotivet
og Tenderen en Længde af mer end 36 Meter eller omtrent 1% Gang
Højden af et 5-etages Hus. Dets Vægt er 280 Tons, hvoraf
Adhæsionsvægten udgør de 250 Tons, altsaa 7—8 Gange saa meget som ved de
danske Kæmpelokomotiver; medregnes Tenderen bliver den hele Vægt
nær op imod 400 Tons. Ved en Kørehastighed af 18 km i Timen kunde
det paa Strækninger med Stigning 1 : 66 trække et Tog paa over 1900
Tons svarende til mere end 100 fuldt lastede Godsvogne af de danske
Statsbaners almindelige Type; paa lige Bane vilde det kunne trække
et flere Gange længere Tog. Paa den omtalte Stigning var allerede den
fra Tyngdekraften hidrørende Modstand ca. 35 000 kg, Maskinerne
skulde med andre Ord udføre lige saa stort et Arbejde, som om de skulde
løfte 35 000 kg eller et ikke ganske lille Lokomotiv lodret opad med
en Hastighed af 5 Meter i Sekundet; hertil kræves over 2300
Hestekræfter. I Virkeligheden var Lokomotivets Kraftudfoldelse endnu
meget større, da der jo ogsaa skulde overvindes andre Modstande. Med
en lignende Kraft kan Iltogslokomotiver af meget ringere Dimensioner
virke. Vi kan altsaa sige, at Nutidens stærkeste Dampheste kan
udfolde en Kraft som et Par tusinde kraftige Heste. »Rockett«s
Virkekraft angives derimod til kun 20 à 30 Hestekræfter. De danske
Eksprestogslokomotiver (Fig. 116) udfolder noget over 1000 Hkr. ved en
Hastighed af 90 km i Timen, Bergensbanen derimod 1200 Hkr. ved 70
km’s Hastighed.
Hvad Hastigheden angaar, har Fremskridtet ikke været slet saa
overvældende. Ved Prøvekørslen med Lokomotiver har man
undertiden opnaaet Hastigheder svarende til 150 km (20 Mil) i Timen eller
maaske endnu mere. Men dette er langt over, hvad der i Praksis kan
opnaaes ved Togkørsel. Antagelig er Maksimalhastigheden her 120—130
km, og endnu langt mindre er den Gennemsnitshasighed, man kan
regne med for Kørsel fra Station til Station. Her maa vi vel endnu sætte
100 km i Timen som et Maal, der yderst sjældent naaes. For de
danske Eksprestog er Maksimalhastigheden for Tiden 90 km og
Gennemsnitshastigheden kørt planmæssigt højst ca. 68 km i Timen, en
Hastighed, der dog naturligvis overskrides, naar der skal vindes Tid under
Forsinkelser.
Er der kun temmelig kort mellem Stationerne, vil den Tid, det
tager at faa Toget sat i fuld Fart og atter bringe det til at standse, sætte
Køretiden betydeligt op. Og paa lange Strækninger, hvor Toget kan
køre uden at standse, vil Stigninger, Krumninger, Stationsterræner med
Sporskifter o. s. v. bevirke, at Toget mange Steder maa sagtne
Far
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
