Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Baner af særlig Art - Tog uden Ild og Røg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
BANER AF SÆRLIG ART
VII. BANER AF SÆRLIG ART
Tog uden Ild og Røg.
Der er langt fra gaaet hundrede Aar siden den Tid, da dristige og
fremsynte Mænd under Kamp med tekniske Vanskeligheder og med
Mængdens Snæversyn og Fordomme gjorde »Ildhesten« til den store
Verdensomdanner. Og allerede skimter vi det Tidspunkt, da den vil
blive overflødig og faa sin Plads paa et Musæum, fordi dens Virkefelt
ude i det praktiske Liv er erobret af andre endnu fuldkomnerc
Fremdriftsmidler, som har begyndt deres Fremrykning. Blandt disse nye
Midler, fæster Opmærksomheden sig fremfor alt ved den elektriske
Motor.
Elektriske Sporveje og Jærnbaner. Efter at den første elektriske
Motor var opfundet omkring Aar 1830, gik der ikke mange Aar, inden man
forskellige Steder gjorde Forsøg paa at anvende Elektromotorer til at
drive Vogne eller Lokomotiver.
Den første, der konstruerede en elektrisk Vogn, var vistnok en
amerikansk Grovsmed Th. Davenport (1835); men større Interesse end
hans Forsøg har dog de, der 3 Aar efter udførtes af Robert Da vidson
i Skotland. Han byggede et ret anseligt elektrisk Lokomotiv, der vejede
5 Tons, altsaa mere end Stephensons »Roekett«, og med dette udførte
han flere vellykkede Forsøg paa skotske Baner. Dette Lokomotiv skal
være blevet ødelagt af Banefunktionærer, som mente, at det truede
deres Interesser.
De havde dog ikke behøvet at frygte denne Konkurrent.
Elektromotoren fik i Lokomotivet ligesom i Davenports Vogn Arbejdskraften
fra et Batteri af galvaniske Elementer, og det har sikkert været
over-maade dyrt i Driften.
I Fyrrerne fremkom der — fra Henry Pinkus i England og Major
Bersolo i Østrig — forskellige Systemer, hvorefter Energien skulde
tilføres Elektromotoren udefra, idet en elektrisk Strøm lededes
til Vognen fra Skinner eller Ledninger langs Banen. Det blev herved
muligt som Kraftkilde at benytte en fast Dampmaskine, der drev en
strømfrembringende Maskine.
Men Elektroteknikken stod endnu paa et meget lavt
Udviklingstrin; først omkring Aar 1880 var Sagen saavidt modnet, at den
elektriske Kørsel kunde naa ud over det rene Forsøgsstadium.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
