Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Baner af særlig Art - Tog uden Ild og Røg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTRISKE BANER
171
I Aaret 1879 aabnedes paa en Udstilling i Berlin den første
elektriske Bane for Offentligheden. Denne Bane, som var konstrueret af
Werner v. Siemens, var kun faa hundrede Alen lang, og med
sit Lilleputlokomotiv og tilhørende smaa Vogne gjorde den nærmest
Indtryk af at være et Legetøj; men ikke des mindre vakte det nye
Befordringsmiddel stor Opsigt, og mange forstod, at det var Forløber
for en ny mægtig Udvikling paa Samfærdselens Omraade. I
Sommerens Løb kørte henimod 100 000 Mennesker rundt paa den lille Bane.
Allerede to Aar
efter anlagde
Siemens ved Berlin
en elektrisk Bane
for almindelig
Personbefordring fra [-Anhalter-Bane-gaarden-]
{+Anhalter-Bane-
gaarden+} til Gr.
Lichterfelde, en
Strækning af
nogle faa Kilometers
Længde. En noget
længere elektrisk
Bane byggedes i
1883 i
Nord-Ir-land af det
lon-donske Firma
Siemens.
Fuldt ud
praktiske Former
an
tog den elektriske Kørsel dog først i Amerika.
Her tog Edison Sagen op i 1879—80, skønt han den Gang var
stærkt optaget af Udviklingen af elektriske Lysanlæg og andre store
Ting. Ved sit Laboratorium i Menlo-Park lagde han en meget
primitiv Skinne vej, hvor det første lille Tog løb i Maj 1880. Han nærede
store Planer om at anlægge elektriske Sidebaner til Hovedbanerne
i de vestlige Hvededistrikter, og med Støtte af en af Vestens
Matadorer Henry Villard tog han fat paa de forberedende Arbejder. Fig.
131 viser et Forsøgstog fra 1882. Lokomotivet var, som man ser, efter
Mønster fra Dampkørslen udstyret med Kofanger, stort Lys forude
o. s. v., og det kunde opnaa en meget stærk Fart. Men da Villard
blev ramt af en Hvedekrise og ikke længer kunde yde Penge til
Forsøgene, maatte disse høre op.
Fig. 131. Fra de første Forsøg paa elektrisk Hurtigkørsel (1882).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
