Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Baner af særlig Art - Tog uden Ild og Røg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
BANER AE SÆRLIG ART
De Planer, Edison og Villard nærede, kunde sikkert alligevel ikke
være ført ud i Praksis med godt Resultat; det var altfor tidligt at tænke
paa at føre lange elektriske Baner ud over Landet. Den elektriske
Kørsel maatte foreløbig søge andre Virkefelter.
Men det var dog ingen Skade til, at man prøvede sig frem i
forskellige Retninger, og paa forskellige Maader søgte at løse de Problemer,
der frembød sig. Det vigtigste og vanskeligste af disse var
Strømtilførselsproblemet — hvorledes man paa bedste Maade fra
det faste Elektricitetsværk skulde faa den elektriske Strøm ledet
gennem Elektromotorer i det rullende Tog.
Der blev forsøgt mange forskellige Systemer. Paa Gr.
Lichterfelde-Banen og Edisons Bane anvendtes selve Køreskinneme til
Strømtilførslen. Strømmen gik fra den strømfrembringende Maskine
(Dynamoen) paa Elektricitetsværket gennem den ene Skinne og de tilhørende
Hjul til Elektromotoren og fra den gennem Hjulene ved den anden Side
og gennem Skinnen her tilbage til Elektricitetsværket; Hjulene ved de
to Sider maatte da være isolerede fra hinanden, og i det mindste den
ene Skinne maatte holdes isoleret fra Underlaget. Ved Udstillingsbanen
i Berlin og den nord-irske Bane tilførtes Strømmen fra en særlig fra
Underlaget isoleret tredje Skinne, hvorpaa der gled en Metaltraadskost
eller lignende fra Lokomotivet, medens Køreskinneme tjente som
Tilbageledning eller Afløb til Jorden.
Paa en afspærret Banelinje kunde dette »Tredje-Skinnesystem« være
meget godt, og det benyttes i vore Dage paa mange elektriske Baner;
men til Sporveje i Gader eller Veje kunde det ikke bruges, da Dyr øller
Mennesker kunde faa slemme, ofte livsfarlige Stød ved at komme i
Berøring med »Strømskinnen«, især naar de samtidig berørte en af de
andre Skinner, saa at der dannedes en Strøm vej mellem de to Skinner
gennem Legemet, desuden vilde det være meget vanskeligt at sikre
Strømskinnens Isolering.
• Da det nu snarere var paa Sporveje end paa egentlige Banelinjer,
den elektriske Drivkraft syntes at have sine Fremtidsmuligheder, maatte
man søge andre Midler til Strømtilføring. Man forsøgte bl. a. at lægge
Tilførselsledningen i en Kanal mellem de to Skinner eller under den ene
Skinne og lade en Strømaftager paa Vognen rage ned i Kanalen gennem
en Spalte foroven i denne. Dette System blev i 1884 bragt i Anvendelse
i Cleveland i De forenede Stater, hvor Elektromotoren første Gang
konkurrerede med Hesten i aaben Bytrafik. I vore Dage benyttes
Systemet i London og enkelte andre Steder.
Metoden havde imidlertid store Ulemper; den var dyr, og det
var vanskeligt at beskytte Kanalen mod Snavs. Langt bedre vilde det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
