Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Baner af særlig Art - Tog uden Ild og Røg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTRISKE BANER
173
være, om man kunde tage Strømmen fra »Luftledninger« over
Sporvognen. Det lykkedes dog først efter megen Famlen at faa tilvejebragt
en praktisk Strømaftagning fra Luftledninger. Siemens prøvede først
at danne Luftledningen af Kobberrør, som foroven var befæstede til
Bærearme og forneden havde en Spalte; inde i Røret laa en Metalglider,
hvorfra en Metalstang, der ved en Metaltraad forbandtes med Vognen,
gik ned gennem Spalten. Da det var vanskeligt at faa Glideren til at
bevæge sig tilstrækkelig roligt i Røret, forsøgte man at lade
Luftledningen danne et Slags Spor, hvorpaa der løb en lille »Kontaktvogn« med
en Traad ned til Sporvognen. Men tilfredsstillende Resultater opnaaede
man først i Amerika ved Indførelsen af den saakaldte Trolley, en
K ont aktrulle anbragt paa Enden af en fjedrende Stang, som
gaar til Vejrs fra Sporvognen og trykker Rullen mod Luftledningens
(Køretraadens) Underside; et Par »Vinger« der fatter fra neden om
Køretraaden, hindrer Rullens Afsporing.
Den første fuldt ud tilfredsstillende elektriske Sporvej med
Luftledning og Trolley blev indrettet af Frank J. Sprague i
Rich-mond 1887. De gode Resultater, som opnaaedes med denne, aabnede
de amerikanske Sporvejsselskabers Øjne for den elektriske Drifts store
Fortrin for Hestedriften. Allerede 1890 var der over 2000 Kilometer
elektrisk Sporvej i de forenede Stater, men endnu var dette dog kun
en Femtedel, af den samlede Sporvejslængde. I 1902 var
Hestesporvejens Længde derimod svundet ind til en ren Ubetydelighed, medens
den samlede Længde af de elektriske Sporveje ikke var meget mindre
end Jordens Omkreds.
I Evropa gik det meget langsommere, bl. a. fordi man her nærede
Fordom mod Luftledningerne, som man troede vilde skæmme
Gadernes Udseende. Man søgte saa mange Steder at hjælpe sig med
»Akkumulatorvogne«, hvor Elektromotorerne fik Drivkraften fra et i Vognen
anbragt Akkumulator batter i, som ladedes med Energi fra et
Elektricitetsværk, medens Vognen holdt ved Endestationen.
Der er i og for sig noget tiltalende ved en saadan Ordning, og det
kan tænkes, at nyere Akkumulatorkonstruktioner kan bringe
Akkumulatorvognene frem igen. Men den Gang, de først optraadte, var det
tunge og klodsede Vogne, idet Batteriet vejede næsten ligesaa meget
som den øvrige Del af Vognen, og det gav desuden ofte generende
Syrelugt; hertil kom endvidere Tidsspilden ved Ladningen samt andre
Ulemper. Akkumulatorvognene maatte derfor vige Pladsen for Vogne med
Energitilførsel fra Luftledningerne, og der er vist nu næppe mange,
som finder, at disse Sporvogne forgrimmer Nutidens Storbyer. Snarere
maa de siges at passe ypperligt ind i Gadernes Liv, især om Aftenen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
