Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Baner af særlig Art - Tog uden Ild og Røg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
BANER AF SÆRLIG ART
naar det elektriske Lys straaler ud fra Vognenes Ruder, og Gnister ses
at springe frem hist og her fra Ledninger og Skinner.
For den, der ikke blot ser paa den ydre Skal, men tænker paa, hvad
der gemmer sig bag den, bliver den elektriske Sporvogn et af de
skønneste og stærkeste Vidnesbyrd om den forunderlige Magt, Mennesket
har vundet over Naturkræfterne. Hverken Skibet, der skruer sig frem
over Havet mod Vind eller Strøm, eller Iltoget, der tvinges af Sted
over Skinnerne af Stemplernes kraftige Slag, fører en saa mærkelig
Tale om, hvad Menneskesnillet formaar, som denne Vogn, til hvilken
Kraften kommer strømmende lydløs og usynlig gennem kolde
ubevægelige Kobbertraade, tilbagelæggende Tusinder af Meter i et
forsvindende Nu, blot Styreren drejer et Haandtag.
I Stedet for en Stang med Kontaktrulle anvendes i Evropa mange
Steder en Kontaktbøjle, hvis øverste vandrette Del glider mod Køre-
Fig. 132. Strømfordeling til elektriske Sporvogne.
FF er to Punkter, hvor Traaden er forbundet med »Fødeledninger« inde paa Værket. AA er
Strømafbrydere, hvormed enkelte Stykker af Køretraaden kan gøres strømløse (f. Eks. naar der er sket
Brud paa Traaden).
traadens Underside. Fra Stangen eller Bøjlen fører der Ledninger ned
til Elektromotorer som er anbragt ved Hjulene. Strømmen maa dog
paa Vejen til Elektromotorerne passere gennem forskellige Apparater,
deriblandt den saakaldte »Kontroller«, ved hvis Haandtag
Vognstyreren kan slutte og afbryde, regulere eller vende Motorstrømmen eller
fremkalde elektromagnetisk Bremsning.
Paa de elektriske Sporveje kan Trafikken blive langt mere
intensiv — Vognene langt større og Kørslen langt hurtigere — end ved
Hestesporveje. Dette forstaas let, naar det nævnes, at Elektromotorernes
Kraftydelse i Almindelighed under Igangsætningen — der for
Sporvej shestene er yderst anstrængende og hurtigt slider dem op — kan
sættes op til halvhundrede Hestekræfter, og for øvrigt indenfor denne
Grænse kan varieres efter Øjeblikkets Behov. Tillige er den elektriske
Drivkraft til Sporvejsdrift langt at foretrække for al anden mekanisk
Drivkraft og da navnlig for Dampkraft, som en Tid blev forsøgt mange
Steder.
Allerede Behagelighederne ved at slippe for Røg og Spektakel, vejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
