Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Baner af særlig Art - Tog uden Ild og Røg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
BANER AF SÆRLIG ART
Tog ikke som Damptog skal slæbe Kul og Vand med sig til Vejrs, men
i Stedet næres af den vægtløse Arbejdskraft, som strømmer til det
gennem Ledningerne. I Schweiz blev der tidlig anlagt adskillige
elektriske Baner dels af denne Grund, dels fordi man ved disse kunde anvende
Landets Vandkraft i Stedet for de dyre indførte Kul, og endelig fordi
Turisttrafikken om Sommeren gjorde en sporvognsagtig Kørsel med et
rigeligt Antal Smaatog meget ønskelig.
Ikke blot til at overvinde Stigninger, men ogsaa til Udvikling af
Fig. 133 Elektrisk Lokomotiv til Lötschbergbanen.
meget stor Hastighed egner den elektriske Drivkraft sig bedre
end Dampkraften. Som omtalt S. 144 kan man ved Damplokomotiver
vanskelig opnaa Kørehastigheder, der gaar op imod halvandet hundrede
Kilometer i Timen. Ved en Række Forsøg med elektrisk Hurtigkørsel,
som udførtes i Tyskland (Marienfeld-Zossen) i Aarene 1902—1903, naaede
man derimod op til en Størstehastighed svarende til 210 km i Timen.
Med en saadan Hastighed vilde man naa fra København til Roskilde
paa 8—9 Minutter, fra Kristiania til Bergen paa 2 Timer og 20
Minutter ad de forhaandenværende Banelinjer. Vejen fra Tyskland til
Stillehavet kunde ad den sibiriske Bane tilbagelægges i et Par Døgn. Paa
en lige Bane mellem Berlin og Hamborg (250 km) vilde Turen mellem
disse to Storstæder kunne udføres i mindre end 5 Kvarter, o. s. fr. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
