Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Med Aarer og Sejl - Skibets Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SEJLSKIBETS UDVIKLING
25
rikansk Staalskonnert med 7 Master (Fig. 22). Skibe af denne Type
har i Amerika næsten helt fortrængt Skibe med Ræer og Raasejl, bl. a.
fordi deres Sejl bekvemmere end Raasejlene kan manøvreres ved
Maskinkraft. — Ogsaa mindre Sejlskibe bygges ofte af Staal.
Fig. 22. En moderne amerikansk syvmastet Skonnert.
Betegnelser for Sejl, Skibstyper, Størrelse og Hurtighed. Paa en
ganske anden Maade end Værkstedet for Haandværkeren, bliver
Sejlskibet for Sømanden, der ofte maa tilbringe Maaneder paa Havet, en
egen lille Verden. Enten hans Kaar er gode eller onde, kommer han
til at føle sin Skæbne nøje knyttet til Skibet. Hver Planke, hvert Tov
og hvert Stykke Sejldug af den Bygning, der bærer ham over det vide
Hav, faar Betydning for ham. Der opstaar et vist fortroligt Forhold
mellem ham og alle
Skibets Dele og det
falder ham naturligt
at have et Navn til
hver af dem saa vel
som til hver Del af
den Virksomed, der
udfoldes om Bord. Der
har da ogsaa indenfor
Søvæsenet udviklet sig
et helt Sprog med et
Ordforraad, som i Størrelse og Ejendommelighed ikke har sin Lige
indenfor nogetsomhelst andet Fagomraade. Vi kan naturligvis ikke
her fordybe os i dette Sømandssprog; men nogle enkelte af de
vigtigste Betegnelser for de mest iøjnefaldende Dele af Sejlskibet,
nemlig selve Sejlene, samt Navnene paa de almindeligste Skibstyper har
dog saa stor Almeninteresse, at der er Grund til at nævne dem.
Hvad Sejlene angaar, da kan man sige, at der med Hensyn til
deres Anbringelse kan skelnes mellem to Hovedgrupper. Den ene er
Raasejlene, som befæstes til »Ræer« — vandrette Tværstænger, der
ligger til Masterne med deres Midtpunkter; disse Sejl staar i deres
Midtstillinger paa tværs af Skibet og kan fra denne Stilling drejes henimod
en kvart Omgang til den ene eller den anden Side. Den anden Gruppe
er, hvad man kunde kalde For-og Agtersejlene (»for and after«),
der i deres Midterstillinger staar med Fladen i Skibets Længderetning,
og fra denne kan drejes mer eller mindre ud til den ene eller anden Side.
For øvrigt henvises til Underskriften under Fig. 23.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
