Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Dampskibet - Dampskibets Opfindelse og første Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
DAMPSKIBET
Fra Papin til Fulton. Først i det 18. Aarhundrede begynder
Forsøgene med Dampskibe.
Det følger næsten af sig selv, at saa snart de første Dampmaskiner
fremkom, var der Folk, som tænkte paa at anvende dem i Skibe. Af
de første Dampmaskine-Opfindere har navnlig Denis Papin faaet
sit Navn knyttet til Dampskibet. Det fortælles, at han i Aaret 1707
med en Dampbaad sejlede nedad Floden Fulda fra Kassel til Fuldas
Udmunding i Weser; men her blev han stanset af Skippere, som havde
Eneret til Sejladsen paa Weser, og som ødelagde Baaden, da han vilde
videre frem. Den Baad, hvormed dette hændte, var dog efter al
Sandsynlighed blot en Skovlhjulsbaad uden Dampdrift, selv om det er
rimeligt, at Papin havde i Sinde at indlægge en Dampmaskine i den.
Det næste Dampskib, vi hører om, er Englænderen Jonathan Hull’s
Dampbugserbaad, som patenteredes Aar 1736; men det er næppe
godtgjort, at den virkelig blev bygget og prøvet.
Først fra Halvfjerdserne foreligger der sikre Beretninger om
Dampskibe, som virkelig udførte større eller mindre Farter; men fra nu af
bliver Forsøgene saa talrige, at her kun skal nævnes nogle enkelte af
dem.
I Frankrig fuldførte Marquis de Jouffroy først i 1776 en
Dampbaad, som bevægedes frem af en Slags »Svømmefødder«, der bredte
sig ud, naar Maskinen førte dem bag ud, men klappedes sammen, naar
de førtes fremad, og senere et større Dampskib med Hjul, som i
Overværelse af Tusinder af Tilskuere gik op mod Strømmen paa
Sàone-Floden ved Lyon.
I England byggede William Symington i 1788—89 et
Par Dampbaade for en Bankier Patrick Miller, der tidligere havde
forsøgt at anvende Skovlhjul, drevne med Menneskekraft, paa Skibe,
men Forsøgene faldt ikke saa godt ud, at Miller fik Lyst til at
fortsætte dem.
Langt videre naaede man i Amerika. Her prøvedes i 1786 paa
Dela-ware-Floden ved Filadelfia en mærkelig Baad, som blev drevet frem
af dampdrevne Aarer. Den var bygget af to Urmagere John Fitch
og Henry Voight. Den første, som var Baadens Opfinder, fortæller
selv, at den Gang han fik Idéen til at udnytte Dampkraften, anede
han end ikke, at der eksisterede Dampmaskiner paa Jorden. Senere
læste han alt, hvad han kunde opspore om Emnet, og de saaledes
indsamlede Kundskaber sammen med hans og hans Medhjælpers store
Dygtighed som Mekanikere gjorde det muligt for dem med smaa
Midler at overvinde de store Vanskeligheder ved at fremstille en brugbar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>