Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Dampskibet - Dampskibets Opfindelse og første Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN FØRSTE DAMPSKIBSRUTE
41
Dampmaskine. Naar Fitch foretrak Aarer for Skovlhjul, var det, fordi
han rigtigt erkendte, at Skovlenes Kraftvirkning var meget ugunstig,
idet de gik ned i Vandet; men Anvendelsen af Aarer forøgede
Vanskelighederne ved Konstruktionen.
Men efterhaanden blev Resultaterne mere og mere tilfredsstillende,
og sin fjerde Dampbaad kunde John Fitch sætte i regelmæssig
Person- og Fragtfart paa Delaware mellem Filadelfia
og Trenton (ca. 50 Kilometer) i Sommeren 1790. At en saadan
Dampskibsfart virkelig har fundet Sted, kan blandt andet bevises ved
talrige Annoncer i Filadelfia-Aviser fra hin Tid, og det kan næppe være
nogen anden Dampbaad end Fitch’s, det drejer sig om. Et af dem
lyder saaledes:
DAMPBAADEN
afgaar i Morgen Kl. 10 Formiddag fra Arch-street Færgebro
og tager Passagerer til Burlington, Bristol, Nordentown og
Trenton og vender tilbage i Overmorgen.
Philad. 26. Juli 1790.
Havde Fitch nu mødt Forstaaelse og Interesse hos sine Landsmænd,
er det rimeligt, at hans Foretagende var kommet til at danne
Indledningen til Dampskibenes Tidsalder. Naar vi betænker, hvor store
Summer der i vore Dage er sat ind paa at udvikle Opfindelser af
Fremtidsbetydning — f. Eks. Røntgenstraalerne, den traadløse Telegrafi,
Luftsejladsen o. s. v. — inden de er naaet frem til et fuldt ud praktisk og
økonomisk Standpunkt, saa undres man over, at John Fitch efter den
gode Begyndelse, han havde gjort, ikke kunde faa de forholdsvis
beskedne Midler, som krævedes til den videre Udvikling af denne store
Sag.
Men saa megen Forstaaelse af Sagens Betydning var der ikke. Den
regelmæssige Flodfart varede kun den ene Sommer, og om end Fitch
fik prøvet endnu et Par Dampbaade, blev Resten af hans Liv dog kun
en Kæde af Modgang og Uheld, indtil han selv i Fortvivlelse gjorde
Ende paa det. »Den Dag vil komme,« staar der i den ulykkelige
Opfinders Optegnelser, »da en eller anden mægtigere Mand vil vinde Ry
og Rigdom ved min Opfindelse; men ingen vil tro, at stakkels John
Fitch kan udrette noget, som fortjener Opmærksomhed.«
Det var en amerikansk Kunstmaler Robert Fulton, som blev
den lykkelige, der høstede Ry og Rigdom ved Gennemførelsen af det,
John Fitch havde sat sit Liv ind paa at opnaa.
Fulton var ikke ringe som Maler, men hans Hovedinteresse gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
