Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Dampskibet - Dampskibets Opfindelse og første Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKIBSFART FØR OG NU
49
gik til Vejrs i Master og Ræer, af kulsværtede, svedende Slaver, som
dybt nede i Skibet maatte fodre Kedlernes Ildsvælg.
Men selv om Dampkraften virkelig har røvet noget af Skibsfartens
Skønhed, giver Sammenstillingen ovenfor dog et meget ensidigt
Billede af Forskellen mellem gammel og ny Tid. Det er vel sandt, at
Fyrbøderne har en lidet misundelsesværdig Lod, omend Forholdene nu
er bedre end i den første Tid, da Rederne nærmest betragtede Maskin
-og Kedelrummene som stjaalne fra Skibets Lastrum og derfor gjorde
dem saa smaa som overhovedet muligt. Men Sømandslivet i »den gode
gamle Tid« har sikkert heller ikke taget sig meget rosenfarvet ud, naar
det betragtedes paa nærmere Hold. Ikke blot svævede Sømandens Liv
i langt større Fare fordum end nu, men navnlig under Langrejser var
tillige hans Kaar om Bord som oftest meget onde — hans
Opholdsrum snævert og fugtigt, Føden ussel, og Vandet mangen Gang
udrikkeligt. »Gamle Sømænd kan synge en sørgelig Vise derom«, siger Sloman
en stor tysk Reder, som har bidraget til Dampskibsfartens Udvikling,
»og de misunder Nutidens Matroser, der lever i rummelige, godt
ventilerede Rum, hvor Søvandet ikke kan trænge ind. I deres Tid kendtes
ikke Jærntanke til Drikkevandet, men kun Trækar, hvori Vandet ofte
raadnede og dog maatte drikkes, fordi der intet andet var. Kosten
bestod i det væsentlige af saltet Oksekød og Flæsk, Mel og tørrede Ærter.
Præserves og alle de nu anvendte Forholdsregler mod Skørbug kendte
man ikke, eller benyttede dem i alt Fald ikke.«
Rent ud frygtelig var Tilstanden paa Fortidens Krigsskibe, hvor
Matroserne stuvedes sammen som Sild i en Tønde og ofte døde i
massevis af Skørbug, der væsentlig skyldtes det salte, ofte fordærvede Flæsk,
eller af andre Sygdomme, hvis Aarsager maatte søges i den elendige
Luft og i den Masse Brændevin, hvormed man søgte at faa Folkene
til at glemme deres Tilværelses Elendighed. Skibslægen S mollet, som
i Aaret 1741 fulgte med en engelsk Flaadeekspedition til Vestindien,
giver følgende Skildring af Forholdene om Bord:
»Vi steg ad flere Stiger ned til et Rum, der var saa mørkt som et
Fængsel og laa flere Fod under Vandlinjen. Jeg havde næppe sat
Foden paa Gulvet, før en Lugt af raadden Ost og harskt Smør slog mig i
Møde fra et Rum, der lignede en Kræmmerbutik, og i hvilket jeg ved
det svage Skær fra et Lys saa en Mand med magert, blegt Ansigt og
Briller paa Næsen. Han tog Lyset og førte mig til sit Opholdsrum, der
paa en Plads af 6 Fod paa hver Led, indeholdt to Kister og to Senge.
Da jeg med Medicinen, som fandtes i den ene Kiste, fulgte ham til
Lazarettet, undrede jeg mig mindre over, at Folkene døde om Bord, end
Opfindelsernes Bog. I. 2.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
