Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Havets Kæmper og Hurtigløbere - Oceandampernes Vækst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KØRETØJER OG FARTØJER
155
VIII. HAVETS KÆMPER OG HURTIGLØBERE
Oceandampernes Vækst.
Paa Landjorden begrænses Befordringsmidlernes Størrelse, bl. a. af
Vejenes Bredde og af det Tryk, Underlaget kan taale. Ude paa Havet
er der ingen Grænser af den Art; her er vid Plads til alle Sider, og
Vandet bærer det mægtigste Skib saa let som Nøddeskallen. Det største
Køretøj, som nogensinde er bygget, nemlig det i 1. Del S. 142
omtalte amerikanske Kæmpelokomotiv paa 250 Tons, taaler da ogsaa,
hvad Størrelse angaar, kun Sammenligning med en lille ubetydelig
Skude. Nu har ganske vist dette Lokomotiv Maskiner, der kan udvikle
2—3000 Hestekræfter, og det kan trække et Vogntog af Vægt et Par
tusind Tons. Men selv om man vilde bruge disse Tal ved
Sammenligningen, behøver vi dog slet ikke at gaa til de største Dampskibe for
at finde noget tilsvarende. Som Eksempel kan det nævnes, at et Skib
som »Kong Haakon«, der gaar i Passagerfart mellem Kristiania,
København og Stettin, har en Maskinkraft af ca. 3000 Hestekræfter og et
Deplacement af ca. 3000 Tons, d. v. s. saa meget vejer den fuldt
lastet; og er det end et anseligt Skib, saa er den dog en Dværg mod en
Atlanterhavsdamper som »Hellig Olav« (16 500 Tons) og end mere mod
de Kæmper paa Titusinder af Tons, Verdens to største Sømagter
England og Tyskland har bygget ,dels til det fredelige Kapløb over
Atlanterhavet, dels som Led i det store Rustningskapløb.
Et Blik paa Fig. 120 viser straks ved Sammenstillingen med
Verdens højeste Bygværk, det 300 Meter høje Eiffeltaarn, hvilke vældige
Kolosser der i vore Dage svømmer paa Havet. Tillige er her vist
forskellige ældre Atlanterhavsdampere, som dels ved deres Størrelse, dels
ved deres Hurtighed i særlig Grad tiltrak sig Samtidens Opmærksomhed.
Et af dem bryder helt ud af Rækken. Det er det før omtalte
berømte Great Eastern, en fremragende og diistig Ingeniør, J. K. Brunels
mislykkede Værk. Imellem Britannia (1840), der var den første
transatlantiske Postdamper, og Great Eastern (1859) kunde ganske vist
indføjes flere Skibe, større end det førstnævnte; men selv det største inden
Great Eastern var ikke meget mer end halv saa langt som dette, der
saaledes betegnede et uhørt og fantastisk Spring fremad.
Hvad der lokkede Brunel til at gøre dette store Spring, var hans
i og for sig rigtige Betragtninger over Skibsstørrelsens Betydning for
Verdenstrafikken. Fordobles alle Dimensioner i et Skib, da bliver dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
