FREMTIDSMULIGHEDER 57 ligevægten kunde opretholdes med ringere Ofre af Ballast eller Motorkraft; thi derved kunde man forøge baade Luftopholdets Længde og Gennemsnitshastigheden. Ved en Forlængelse af Luftfarten til to-tre Dage og en tilsvarende Forøgelse af Rejsernes Udstrækning, vilde man blive meget mindre afhængig af de øjeblikkelige Vindforhold, fordi man bedre kunde vælge sin Vej, gaa bort fra Stormcentre og Modvindsegne til Egne, hvor Vinden var gunstig, og hvor man derfor kunde spare paa Motorkraften. Som et saadant Middel kan anvendes flydende Brint anvendt først som Ballast og senere under Luftfarten forvandlet til luftformig, bærende Brint; af 100 Kilogram Brint ballast kunde der blive ca. 1000 Kubikmeter luftformig Brint med en Bærekraft af 1000 Kilogram; tilmed var der Mulighed for at benytte Brint, der ellers vilde gaa ubenyttet bort i Atmosfæren, som Brændsel i dertil indrettede Motorer. Virkeliggørelsen af saadanne Planer ligger dog langt ude i Fremtiden, da Fremstillingen af flydende Brint foreløbig er meget besværlig og kostbar. Man har ogsaa foreslaaet at gaa tilbage til Lanas Plan, d. v. s. at anvende et lufttomt Ballonlegeme, som da maatte afstives saa godt, at det kunde taale det ydre Lufttryk. Den Forøgelse i Bærekraften, man herved kunde opnaa, vilde kun være ringe, da Brintens Vægt kun er x/14 af atmosfærisk Lufts, og den Fjortendedel mer eller mindre vilde ikke gøre stort fra eller til; men man vilde undgaa de Tab i Bærekraft, som skyldes Brintens Udvidelse og Udstrømning paa Grund af Opvarmning eller det ydre Lufttryks Aftagen; og ved at slippe Luft ind i det faste Ballonlegeme og atter udpumpe den kunde man regulere Bærekraften. Det vilde imidlertid være ganske umuligt at gøre et Ballonlegeme paa én Gang saa let, at det kunde bæres af Luftens Opdrift og saa stærkt og fast, at det kunde modstaa den ydre Lufts vældige Tryk — ét Kilogram paa hver Kvadratcentimeter. Snarere kunde der være Mulighed for at lave Ballonhylstret af saa stærkt og sejgt Stof, at det kunde holde Stand mod et betydeligt Overtryk indefra og derved hindre Brintens Udvidelse og Udstrømning, saaledes som Amerikaneren Vaniman vilde gøre. Vaniman havde tidligere deltaget i Amerikaneren Wellmans Forsøg paa at gaa mod Nordpolen med et styrbart Luftskib. Efter at Luftskibet under en Opstigning fra Spitsbergen i August 1909 var strandet et kort Stykke fra Opstigningsstedet, havde Wellmann og Vaniman i 1910 udført en Luftsejlads ud over Atlanterhavet. Herved anvendte de for at holde Luftskibet nede nær Havfladen en nedhængende »Ekvi-librator«, en Slags Ballastslange. Men Ekvilibratoren virkede højst uheldigt i den stærke Bølgegang, og Luftskibet maatte forlades, efter