Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Luftskibe - Manøvrering, Anvendelser og Fremtidsudsigter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
LUFTSKIBE
at en Damper var kaldt til Hjælp. Skibet havde imidlertid været i
Luften i 71 Timer, d. v. s. meget længere end noget tidligere styrbart
Luftskib.
Vaniman besluttede at gøre et nyt Forsøg paa at gaa over
Atlanterhavet ved Vind og Motorkraft i Forening. Forinden havde den
tyskamerikanske Journalist Brucker planlagt en Luftfart over
Atlanterhavet i modsat Retning i sydligere Egne, hvor Nordostpassaten skulde
hjælpe ham frem. Brucker, der har faaet Søtte til sin Plan i Tyskland,
vilde bl. a. ved Indtagning af Vandballast under Farten hindre, at
Sol-straalernes Opvarmning af Brinten bragte Luftskibet til at gaa til Vejrs,
og om Natten skulde Afgivelse af Ballasten hindre det i at synke.
Vaniman optog først denne Tanke, men efter en uheldig Prøvefart opgav
han dette og fattede i Stedet den før antydede Plan: at fængsle
Brinten i et stærkt Hylster. Dette skulde laves af et Stof med tæt
Staal-traadsnet og tillige med et indre Lag som særlig egnede sig til at hæmme
Brintens Udsivning, der ellers paa Grund af Overtrykket vilde blive
særlig stor. Han beregnede, at for at give Ballonhylsteret Styrke til
at modstaa et indre Overtryk af Vio Atmosfære maatte han forøge dets
Vægt med 2—3000 Kilogram; derved vilde Luftskibets Bæreevne
sættes ned fra 7,5 til 5 Tons. Men Ballonlegemet vilde dog faa langt
ringere Vægt end Zeppelinskibenes med deres stive Skelet, og man
skulde saa blive i Stand til fuldstændig at regulere Luftskibets Højde
blot ved Indpumpning og Udslipning af Luft i Luftsækken.
Det var aabenbart en meget dristig og farlig Plan; thi selv under
Forudsætning af, at Beregningerne over Stoffets Styrke og de muligt
indtrædende Tryks Størrelse, var rigtige, vilde en tilfældig Svaghed
paa et eller andet Sted af Stoffet, let kunde blive skæbnesvanger.
Vaniman havde i Forvejen foretaget nogle Forsøg med at pumpe Luft
under ikke helt ringe Overtryk ind i Luftskibets Luftsæk, og det
angives, at han ved at ballaste Luftskibet paa denne Maade havde
tvunget det ned. Men han fik ikke Lejlighed til at prøve det nye, stærke
Stof i Praksis. Under en Opstigning den 2. Juli eksploderede
Luftskibet, der endnu havde det gamle Hylster, og Vaniman omkom
sammen med sine 4 Ledsagere.
Den Tanke at lave Hylstret til Balonlegemet — eller maaske blot
til en Afdeling af Luftsækken — af Stof, der kan modstaa et
betydeligt Overtryk, fortjener dog sikkert at overvejes grundigt. Hvis det
nu eller senere lykkes at fremstille store brinttætte Ballonhylstre, som
man med Tryghed tør byde et Overtryk af f. Eks. Vw Atmosfære, da
vil der være vundet overmaade meget for Luftskibsfarten.
Hvorledes nu end Luftskibssagen vil forme sig i de nærmeste Aar,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
