Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Flyvemaskiner - Fra Glideflugt til Motorflugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
FLYVEMASKINER
Fig. 57. Skematisk Fremstilling af Vingevindingen og den
samtidige Rordrejning i Wrights Maskiner. Naar
Haand-taget H drejes til venstre som vist i Figuren, trækker en
Snor den øverste Ende af den yderste Bagstiver til højre
ned; Stivernes nederste Ende vil da ved en anden Snor trække
den yderste Bagstiver til venstre op. Derved »vindes«
Bæreplanerne, saa at deres højre Ende vil rejse sig, men samtidig
gaa bag ud, saa at Maskinen svinger til højre. Men idet
Haandtaget H samtidig trækkes fremad, vil Snorene m og n
dreje Bagroret som vist, og derved modvirkes Højredrejningen.
Lufttryk under det stejlede højre Yderparti vil tillige hæmme dettes
Fremfart, saa at Flyvemaskinen vil dreje til højre. Dette kan
imidlertid hindres ved Drejning af Sideroret; for at undgaa at skulle gøre to
Haandgreb sammenstillede Brødrene Styrestængerne for Sidestyring og
Sidebalance saaledes, at de kan bringes til at virke samtidig (se Fig. 57).
Allerede i 1895 havde en Franskmand Mouillard i Ægypten bygget
en Luftglider, hvor den bageste Del af Vingernes Yderpartier kunde
bevæges paa lignende Maade som i Wrights; men i denne sidste var
der for første Gang givet en fuldstændig og praktisk Løsning af det
tredobbelte
Styringsproblem.
Som nævnt løftedes
Li-lienthal undertiden over
sit Udgangspunkt af
Vinden, og Brødrene Wright
drev det endnu langt
videre i den Kunst at
udnytte Vinden til Løftning
eller Forlængelse af
Opholdet i Luften. Ganske
forbavsende Resultater
har Orville Wright
op-naaet, da han i 1911
ved Kitty Hawk
genoptog sine Forsøg paa
»Flyvning uden Motor«. Den
14. Oktober 1911 holdt
han sig svævende i
henved 10 Minutter i stærk
Blæst, stod stille over Jorden eller gik frem mod Vinden, hvis
Hastighed anslaas til 80 Kilometer i Timen eller over 20 Meter i Sekundet, og
naaede Højder op til 60 Meter over Grunden. Ved Hjælp af en Slags
»Vindfløj« holdt han stadig sin Glider lige mod Vinden.
Saadanne Kendsgerninger vækker hos mange det Haab, at
Menneskene en Gang vil lære den Kunst at flyve uden Motor, vel ikke ved
deres Muskelkraft, men ved at benytte Vinden som Drivkraft.
Hvad nu denne Sag angaar, da maa vi først og fremmest gøre os
klart, at naar et Flyveapparat befinder sig oppe i Luften, beror
Kraftvirkningen mellem Luften og Apparatet ikke paa Luftens Bevægelse i
Forhold til Jorden, men kun paa Luftens og Apparatets indbyrdes
For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
