Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Flyvemaskiner - Fra Glideflugt til Motorflugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FLYVNING VED VINDEN
75
Fig 58. Flugt uden Motor. Orville Wright bæres af Vinden
ved Forsøgene i Efteraaret 1911.
hold. En ensartet vandret Luftstrøm kan føre Apparatet med sig og
derved forøge dets Fart over Grunden i Vindretningen og formindske
den i modsat Retning; men hvor hurtigt Luftstrømmen end farer hen
over Jorden, kan den ligesaa lidt som stille Luft yde Apparatet
Arbejdskraft til Overvindelse af Tyngdekraft og Luftmodstand. En Flue, der
flyver om i en lukket Jærnbanevogn, hvor Luften følger fuldstændig
med i Vognens jævne Bevægelse, bruger hverken mere eller mindre
Kraft til sin Flugt, end naar Vognen staar stille.
Iagttagelser af Fugle, der holder sig roligt svævende, kredser rundt
i uforandret Højde, afvekslende daler og stiger i lange Tider med
udbredte Vinger helt eller næsten uden Vingeslag, har bragt mange
ypperlige Iagttagere og højt
begavede Mænd — f.
Eks. Leonardo da
Vinci og fra nyere
Tid den
flyveinteresserede Kunstner
Böck-lin — saa vel som
utallige mindre
Aander til at hævde
Paastande, der strider
herimod. Men det er
Vildfarelser, som
foraarsa-ges ved, at vi vel føler
Vindens vandrette Fremfart nede ved Jorden og ser Fuglenes Bevægelser,
men slet ikke kan iagttage Bevægelserne i selve Luftmasserne, og naar
Fuglene sejler i lange Tider paa udbredte Vinger uden at synke til
Jorden, saa er det, fordi de forstaar at udnytte mange forskellige, for os
usynlige og umærkelige Afvigelser fra den vandrette ensartede
Vindbevægelse. I opstigende Luftstrømme, hvor Luften stiger med større
Fart end den, hvormed Fuglen daler under Glideflugt i stille Luft, kan
Fuglen løftes uden Muskelarbejde. Og overalt, hvor der indenfor det
Omraade, hvor Fuglen færdes, er Forskelligheder i Vindens Hastighed
og Retning, er der Mulighed for, at den kan uddrage Arbejdskraft af
Luften.
Forklaringen paa Brødrene Wrights Flyvninger uden Motor ved
Kitty Hawk maa sikkert i det væsentligste søges deri, at Sandbakkerne
her giver Vinden, der blæser ind mod dem, en skraat opadgaaende
Retning. Naar Vinden er stærk, kræves der kun en ringe Afvigelse fra den
vandrette Retning, for at den skal kunne bære Glidere som Brødrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
