Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Flyvemaskiner - Fra Glideflugt til Motorflugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FLYVEMASKINER
76
Wrights; Orville har endogsaa udtalt, at de i denne Henseende er naaet
videre end f. Eks. Musvaagen. Udelukket er det dog ikke, at Brødrene
ogsaa har draget Nytte af Uregelmæssigheder i Vindens Hastighed.
Om Menneskene kan lære i noget større Omfang at udnytte
saa-danne Uregelmæssigheder, er dog tvivlsomt; thi netop herved spiller
den Behændighed og fine Følelse for Luftbevægelsen, Fuglene har
erhvervet ved Arv og Øvelse, sikkert en stor Rolle, og desuden vil det
ved den store Flyvehastighed, som udkræves, for at Luften skal bære
Vægten af Mennesker med deres Flyveapparater, være meget
vanskeligere at faa nogen videre Nytte af Smaaforskelligheder i Vindstyrke
og Vindretning. Men vi kender dog endnu saa lidt til Forholdene i
Lufthavet, at man skal være varsom i sin Dom over disse Muligheder. Hvad
de varige opstigende Luftstrømme angaar, da findes de naturligvis kun
under særlige Forhold; men der kan være Egne — f. Eks. ophedede
Ørkenegne, hvorover de optræder med ret stor Regelmæssighed.
I den nyeste Tid har man forsøgt at forvandle Cykler til Flyvedrager
ved at give dem Bæreflader, der under hurtig Kørsel kan faa
Lufttryk nok til at løfte Cykle og Cyklist fra Jorden. At det er umuligt paa
denne Maade at udføre virkelig Flyvning ved menneskelig Muskelkraft,
derom hersker der ikke Tvivl blandt dem, der har sat sig ind i Sagen,
udført Beregninger over Størrelsen af Bæreflader, Hastighed, Lufttryk
o. s. v. En Sammenligning mellem den Kraftudfoldelse, der kræves af
Aeroplanmotorer, og den, Mennesket raader over, vil ogsaa gøre det
umiddelbart indlysende. Selv de allermindste og letteste Flyvemaskiner,
som med Føreren om Bord ikke vejer det tredobbelte af en Mand,
behøver jo en Motor paa mange Hestes Kraft for at flyve. Det kan
endvidere anføres, at i de Aeroplaner, som har de mindste Bæreflader i
Forhold til Vægten, er man naaet til at lade Lufttrykket bære 20—30
Kilogram pr. Kvadratmeter af Bærefladen; men det er rigtignok kun
muligt ved en Fart, som overgaar det højeste, Mennesker har naaet
ved egen Muskelkraft paa en Cykle, som ikke var besværet af nogen
»Vindflader«. Men enhver Cyklist véd, i hvor høj Grad store Flader,
der byder Luften Modstand, hæmmer Farten. Selv om man kunde
nøjes med 3—4 Kvadratmeter Bæreflade, og selv o m man kunde
stille dem, saa at de blot gled paa langs gennem Luften — hvad der
jo rigtignok vilde bevirke, at der ikke kom noget Lufttryk under dem
— vilde de dog gøre det umuligt at holde en meget stærk Fart.
Haabet om, at man ved »Flyvecyklerne« eller »Avietten« skulde vinde
en ny Sejr over Naturkræfterne, er derfor forfængeligt. Man kan ikke
bryde deres Magt ved at sætte sig op paa det vingede Hjul og træde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
