Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Flyvemaskiner - Fra Glideflugt til Motorflugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
FLYVEMASKINER
I Mellemtiden havde imidlertid flere Mænd i Evropa naaet det Maal
at flyve med en motordreven Aeroplan.
Der var først Danskeren Ellehammer, som under Flyveforsøg paa
den lille 0 Lindholm ved Lolland første Gang løftede sig fra Jorden
den 12. Sept. 1906.
Dagen efter fløj — eller hoppede — Santos Dumont, der nu fra
Ballonskibe var gaaet over til Flyvemaskiner, et kort Stykke, og i
November var han naaet til en Flugt paa 220 Meter.
I Aaret 1907 overstraaledes Santos Dumont som Flyver af Henri
Farman, der i Frankrig med et af Brødrene Voisin konstrueret
Aeroplan udførte flere ikke helt korte Luftfarter — dog mindre end en
Kilometer.
Den 13. Januar 1908 vandt Farman en Pris paa 40 000 Francs for
en Kredsflugt af mindst en Kilometers Længde. Derefter fulgte
mangfoldige andre Kredsflugter, og ved en af disse i September 1908
tilbagelagde han en mindst ligesaa lang Strækning som Brødrene Wrights
længste i 1905.
Medens han til at begynde med lod sig skræmme af den svageste
Vind, naaede han efterhaanden saa vidt, at han en Gang i November
fløj i en uregelmæssig Vind, der ofte ved pludselige Vindstød bragte
hans Maskine 15—20 Meter i Vejret.
Farman havde imidlertid faaet flere Medbejlere, hvoraf de
betydeligste var Billedhuggeren Delagranges og den tidligere nævnte Blériot,
der efter talrige mislykkede, ofte livsfarlige Forsøg med forskellige
Flyveapparater endelig naaede gode Resultater med sin tiende
Maskine.
Skønt Brødrene Wrights tidligere Luftfarter ikke saaledes som de
franske Flyveres var kontrolerede og konstaterede efter sportsmæssige
Regler for Rekorder, tilkommer Førstepladsen i Flyvningens Historie
naturligvis alligevel de to Amerikanere, saa vist som der ikke hersker
nogen Tvivl om, at de har øvet Flyvekunsten længe før alle andre. At
Franskmændene endnu stod tilbage for dem, viste Wilbur Wright
desuden ved sine Flyvninger i Efteraaret 1908.
Med nye Maskiner, der havde Plads til to Mand i siddende Stilling
i Stedet for i liggende som i Luftgliderne og den allerførste
Flyvemaskine, fløj Orville nær Washington i Amerika og Wilbur ved le Mans
i Frankrig for at opfylde henholdsvis den amerikanske Regerings og
et evropæisk Konsortiums Betingelser for Overtagelsen af Maskiner
m. m. Orville havde allerede drevet det til at svæve over en Time i
Luften med en Ledsager, da et Uheld bevirkede en Nedstyrtning, hvorved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
