Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Broer - Broer med Udliggere eller Cantileverarme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDLIGGERBROER
153
er saaledes Tilfældet ved den i 1912 fuldførte Sitterviadukt paa
Bodensø-Toggenburg-Banelinjen. Som Fig. 135 viser, bestaar den af talrige Buer
og et enkelt Staalspand hvilende paa murede Piller af mægtig Højde.
Staalspandet har en Længde af 122 Meter, altsaa ikke saa meget
mindre end Britanniabroens Hovedspand, og man har ved Betragtning af
den god Grund til at spørge, hvorledes den mægtige Staalbjælke er bragt
til at ligge deroppe i 100 Meters Højde over Dalbunden.
Fig. 135. Sitterviadukten. Midtspandet er bygget efter Cantileverprincippet.
Det er gaaet til paa den Maade, at man fra Dalbunden midt
imellem de to murede Piller, der skulde bære dette Brospand, opbyggede
en midlertidig Pille af Træ. Paa Toppen af dette høje Byggestillads
byggede man først et Hejseværk, med hvilket Staaldelene til Bygning af
Brospandet hejsedes til Vejrs. Man fuldførte først den midterste Del og
byggede saa Resten cantileveragtigt ud til begge Sider, indtil de naaede
de murede Piller. Efter at Brospandet var bragt til at hvile paa disse,
kunde man nedbryde Træpillen.
I andre Tilfælde kan selve Byggestilladset, som fjærnes efter
Fuldførelsen, være en Cantileverkonstruktion. Eller man kan til Opførelsen
benytte en »Cantileverkran«, der rager ud over den Kløft eller Dal, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>