Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Broer - Broer, der kan aabnes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEVÆGELIGE BROER
167
holder igen, naar den skal sænkes. Hyppigst er disse Kontravægte
befæstede til en »Klaphale«, der fra Ledet rager ud i modsat Retning
af Klappen og altsaa gaar ned, naar den gaar op.
Den evropæiske Klapbro, som har de længste Klapper, er
Tower-broen i London. Tilsammen har dens to Klapper en Spændvidde af
hen ved 70 m mellem Akslerne. Skønt Kontravægtene er meget tungere
Fig. 151. Knippelsbro i København.
end Klapperne og derfor kan anbringes forholdsvis nær ved
Drejningsakslen, vilde de dog, om Klaphalen stak frit ud, komme ned under
Vandfladen i deres laveste Stilling. Dette kan imidlertid ikke gaa an, da
Opdriften saa formindsker deres Vægt, og derfor lader man dem bevæge
sig inde i vandtætte Kældere. Da Bropillerne for at give Plads for
saa-danne Kældere maa være temmelig brede, og dette mange Steder kan
hæmme Strømmen og genere Skibsfarten for meget, har man bragt
forskellige andre Systemer i Anvendelse. Ved den nye Knippelsbro i
København (aabnet 1908), der med sin 33 Meters Akselafstand staar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>