Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Tunneler - De store Bjærgtunneler - Tunneler under Havet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TUNNELER UNDER HAVET
193
Del S. 192). I alt findes der nu i Alperne 7 Tunneler af over en dansk
Mils Længde (Mont Genis-, St. Gotthard-, Arlberg-, Simplon-, Lötschberg-,
Tauern- og Karawankentunnelerne).
Udenfor Alperne er den betydeligste evropæiske Tunnelbane
Bergens-banen med Gravehalstunnelen (5,3 km) og talrige andre Tunneler af
i alt 37 Kilometers Længde — d. v. s. mere end Simplon- og
Lötsch-bergtunnelen tilsammen. Medens der ved hele dette Baneanlæg, som
omtalt i første Del, har været store Naturvanskeligheder af særlig Art
at kæmpe imod, har selve Tunnelboringen ikke mødt alvorlige
Hindringer.
Udenfor Evropa findes ogsaa mange Tunneler af anselig Længde,
og hvad Højden angaar, kommer Amerika langt foran Evropa med de
to peruanske Tunneler ved Galera og Portez del Cruzera, der ligger i
henholdsvis 4775 og 4470 Meters Højde men kun har ringe Længde.
Ogsaa »Transandestunnelen« paa Banen mellem Buenos Ayres og
Val-paraiso har en meget anselig Højde (3100 m over Havet), men den ligger
dog betydelig lavere end det højeste Punkt af Jungfrautunnelen, der
i 1912 er ført op til en Højde af 3460 m og senere skal føres endnu 700 m
til Vejrs.
Tunneler under Havet.
Selv om Vandindbrud, som vi har set, kan volde store Ulemper
ved Bygningen af Tunneler gennem Bjærge, er Vandet dog en langt
farligere Fjende, naar Tunneler skal føres under Floder eller Havarme.
Dette følger ikke blot af, at Tunnelen her kommer under Grundvandet,
men det beror tillige paa, at man her ikke kan give Tunnelen Fald fra
Midten mod Enderne, men tværtimod i Reglen maa give Bunden
saadan Form, at den faar Fald mod Midten.
Da man desuden i Reglen vil kunne overvinde den Hindring, en
Flod eller et Stræde danner for Samfærdslen, enten ved en Bro eller
ved Færgefart, har man kun i forholdsvis faa Tilfælde set sig nødsaget
til at bygge Under vandstunn eler som Led af de store Trafikveje.
Den længste Undervandstunnel i Verden er Severntunnelen,
der aabnedes i 1885 efter mange Aars Arbejde, afbrudt af Uheld og
Ulykker. Denne Tunnel, som Great Western Railway-Selskabet lod
udføre for at skabe en kortere Baneforbindelse mellem Syd Wales’
Kuldistrikter og London, gaar under Severnflodens Udløb paa et Sted, hvor
det er over 3 km bredt, og Tunnelens Længde er 7 km eller noget nær
Opfindelsernes Bog. I. 3.
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
