- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / I.3. Gennem Luft, Hav og Jord /
194

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Tunneler - Tunneler under Havet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

J 94

TUNNELER

en dansk Mil, hvortil kommer aabne Indskæringer af tilsammen 2,5
km’s Længde for Enderne.

I Hovedsagen blev denne Tunnel udført paa lignende Maade som
Bjærgtunneler, men for at fjærne Vandet maatte man holde kraftige
Pumpeværker i Gang og udføre store og vanskelige Tætningsarbejder paa
Steder, hvor Kilder brød frem. Gentagne Gange fyldtes store
Strækninger af Tunnelen helt med Vand. Da der efter en saadan Oversvømmelse
skulde udføres et Tætningsforsøg, vandrede en Dykker, Lambert,
omtrent 300 m gennem den vandfyldte Tunnel slæbende Luftslangen efter
sig. Det var ham dog ikke muligt paa denne Maade at naa helt frem
til det Sted, hvor Arbejdet skulde udføres. Men senere naaede han der
hen uden Luftslange, men i Stedet medførende Ilt i en Beholder, og
han tilbragte paa denne Maade 80 Minutter under Vand.

Ved mange andre Undervandstunneler har man for at holde Vandet
ude anvendt Trykluft eller indført andre Fremgangsmaader af forskellig
Art. Da saadanne Arbejder imidlertid særlig er udført i og ved de store
Byer — London, New York, Paris m. m. — og Samfærdslen i disse
omtales andetsteds i Opfindelsernes Bog, skal vi ikke her gaa nærmere
ind paa denne Sag.

Derimod kan der være Grund til at nævne nogle interessante
uud-førte Projekter til Tunneler under Havarme og da først og fremmest
det berømte Projekt til en Tunnel under Kanalen mellem
England og Frankrig.

Allerede under Fredsunderhandlingerne før Freden i Amiens 1802
forelagde en fransk Ingeniør Matthieu baade Napoleon og den engelske
Statsmand Fox Planer for en saadan Tunnel, der skulde føres under
Strædet mellem Dover og Calais, hvor Kanalen er henimod 40 km bred.
Navnlig Fox blev meget begejstret for Tanken om en saadan
Forbindelse; den vilde muliggøre en af Storm og Sø uhæmmet Samfærdsel
mellem de to Lande, der saaledes sammenknyttede vilde kunne beherske
Verden. Men de fredelige Stemninger vej redes hurtigt bort og med dem
Tunnelplanen, som den Gang næppe heller var andet end en dristig
Fremtidsfantasi.

En grundigere gennemtænkt Plan blev 1856 forelagt Napoleon III
af en Franskmand Thomé Gamond, og i de følgende Aar udarbejdede
han med Regeringens Støtte en hel Række Overslag over
Bekostningerne ved forskellige Forbindelser mellem England og Frankrig —
Tunneler, Broer og Dampfærger for Banetog.

Ogsaa i England vaktes der Interesse for Sagen, og de forberedende
Undersøgelser gav særdeles gunstige Resultater. Efter alt hvad der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 21:33:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/1-3/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free