Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Tunneler - Tunneler under Havet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TUNNELER UNDER HAVET
195
foreligger, maa man antage, at hele Tunnelen kunde føres gennem et
Kridtlag, som baade er let at arbejde i og meget lidt gennemtrængeligt
for Vand.
Baade fra fransk og engelsk Side udførtes der omkring Aar 1880
betydelige Forarbejder; man førte Skakter ned ved Kysterne og
udborede Forsøgstunneler af anselig Længde. De Beregninger, der
anstil-ledes paa Grundlag af de foretagne Undersøgelser, gør det sandsynligt,
at Udgifterne ikke vilde gaa langt op over 150 Miil. Kr., hvad der i
Betragtning af Sagens Vigtighed slet ikke var nogen afskrækkende Sum.
Alt tydede saaledes paa, at det nu skulde blive til Alvor med det
store Foretagende; men i 1876 forandrede det engelske Overhus
Holdning og modsatte sig Byggetilladelsen, og i de følgende Aar
oparbejdedes der i det engelske Folk en stærk Stemning imod en saadan
Tunnel, hvorigennem en fjendtlig Hær kunde trænge ind fra Fastlandet
til Øriget.
Tanken om en Invasion ad denne Vej synes rigtignok ganske
fantastisk. Man kan vanskeligt tænke sig et mere vanvittigt Foretagende
end at sende en Hær ind i en 40 km lang Tunnel, hvis anden Ende er
forsvaret af stærke Fæstningsværker, og som tilmed i et Øjeblik kan
fyldes med Vand af Fjenden. Men efter at Invasionsfrygtens Spøgelse
først var manet frem, var det ikke muligt at faa det manet bort igen.
Alle Forsøg paa at vende Stemningen var forgæves, og i 1883 maatte
de interesserede Selskaber, som allerede havde udført ikke helt korte
Forsøgstunneler fra begge Sider, indstille Arbejdet. Senere har Planerne
flere Gange været fremdraget, men stadig mødt haardnakket
Modstand.
Den Mulighed at bygge en Bro i Stedet for en Tunnel er
naturligvis blevet grundigt drøftet, men baade Omkostningerne og Hensynet
til Søfarten hindrer Virkeliggørelsen af denne Plan.
I Danmark, hvor Sunde og Bælter skiller Landsdele fra
hinanden, har man hidtil hjulpet sig med Dampfærger, og de danske
Færger til Overførelse af Banetog har været Forbilleder for mange lignende
Anlæg i andre Lande. Men hvor meget der end er gjort for Udvikling af
Dampfærgetrafikken, bryder den dog Banekørslen paa en højst
generende Maade, og med Trafikkens Vækst føles Ulemperne derved
stærkere og stærkere, og Ønsket om at skabe faste Forbindelser bliver
stedse mere levende.
For faa Aar siden gav bl. a. Fremkomsten af Planer til en Tunnel
under Store Bælt Anledning til, at Sagen blev taget op til Drøftelse i
sagkyndige Kredse. For Store Bælts Vedkommende var de Resultater,
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
