Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Tunneler - Tunneler under Havet - VIII. Kunstige Vandveje - Gamle og nye Vandveje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TUNNELER UNDER HAVET
197
og én paa 8,2 km under Flinterenden mellem Saltholm og Sverrig.
Forslag i samme Retning blev for nogle Aar siden fremsat fra svensk Side,
og det er ikke umuligt, at disse Planer kan udføres. Men Udgifterne er
anslaaet til noget over 100 Millioner.
Nærmere Virkeliggørelsen end nogen af disse Planer er dog Planen
om en fast Forbindelse mellem Masnedø og Falster. Her var i 1910
alvorlig Tale saa vel om en Bro (Svingbro) som om en Tunnel. Broen gik
foreløbig af med Sejren; men da Projektet ikke blev vedtaget af
Rigsdagen, er det vel ikke helt udelukket, at Tunnelprojektet kan komme
frem igen.
Endnu skal blot mindes om de i første Del S. 124 omtalte dristige
Planer om en Jærnbaneforbindelse mellem de to Verdensdele Amerika
og Asien ved en ca. 100 km lang Tunnel under Beringsstrædet.
Vi ser, at der er nok af Planer og Projekter; men endnu er ikke et
eneste Sted en Tunnel ført under en Havarm.
VIII. KUNSTIGE VANDVEJE
Gamle og nye Vandveje.
En Vogn kan læsses saa tungt, at en kraftig Hest ikke kan rokke
den af Stedet, og selv paa en lige Skinnevej er der en ret snæver Grænse
for, hvad en Hest kan trække. Men intet Skib er saa stort, at det ikke
kan trækkes gennem Vandet af en Hest eller af en Mand, ja man kunde
for den Sags Skyld godt sige af en Mus. Vandets Modstand mod en
Genstands Bevægelse aftager nemlig med Bevægelsens Hastighed og kan
blive saa lille, det skal være, naar blot Bevægelsen er tilstrækkelig
langsom. Derimod er Modstanden mod et Køretøjs Bevægelse paa
Landjorden kun i ringe Grad afhængig af dets Hastighed, naar denne da
ikke som ved Eksprestog og Automobiler bliver saa stor, at den ved
Fremfarten opstaaede Luftmodstand kommer til at spille en stor Rolle.
Alt andet lige skal en Hest altsaa trække omtrent lige stærkt i
Vognen ved langsom og ved hurtig Fart, saa at den i sidste Tilfælde vel
maa udføre mere Arbejde i samme Tid, men ikke for samme Vejlængde,
og det samme gælder — med det nævnte Forbehold — for et
Lokomotiv, der trækker et Tog. Men det Træk, der kræves til at holde et Far-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
