Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Kunstige Vandveje - Suezkanalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SUEZKANALEN
221
Det var dog kun det første Skridt. Først et Par Aar senere, i 1856,
blev den endelige Kontrakt med den ægyptiske Regering undertegnet,
efter at Planen var nøje gennemgaaet af en international Kommission.
Og saa skulde Pengene skaffes, hvad der næsten var det vanskeligste
ved Sagen.
England stillede sig stadig køligt afvisende til det hele Foretagende.
Lord Palmerstone havde betegnet det som »en af disse’ Sæbebobler,
der ofte pustes op for at forlede engelske Kapitalister til at sætte deres
Penge i Foretagender, som blot vil gøre dem fattigere, selv om de
maaske kan gøre andre rige.« Det var let nok at regne ud, at Englands
Handelsforbindelse med Indien vilde lettes meget ved den Afkortning
af Vejen med 7000 Sømil eller henimod 13000 Kilometer, Suezkanalen
vilde give. Men Vejen Syd om Afrika var nu én Gang Englands Vej;
her, hvor England havde erobret Førerskabet, havde det kun ringe
Betydning, at Sejladsen fra Frankrig, Spanien og Portugal var en Smule
kortere. Men den nye Vej, som skulde skabes gennem Middelhavet og
det røde Hav, vilde den ikke blive Middelhavslandenes Vej, give dem
en Chance for at konkurrere med Englænderne i Handel og Skibsfart
paa Østens Lande? Vilde det ikke være taabeligt, ja selvmorderisk af
England at række Haanden til et Foretagende, der kunde svække dets
Herredømme paa Søen? Udfra saadanne Betragtninger holdt
Englænderne sig ikke blot tilbage, men modarbejdede endogsaa paa forskellig
Maade Lesseps Planer.
Det lykkedes ham dog, i det væsentlige ved franske Bidrag, at
sikre de Pengemidler, han ansaa for tilstrækkelige til Planens
Udførelse — ca. 150 Miil. Kr. — og den 25. April 1859 gjorde han det første
Spadestik i Tangens Sand.
Fra Port Said ved Middelhavet skulde Kanalen føres en Vejlængde
af 160 km til Suez ved det Røde Hav. En meget stor Del af denne
Strækning gaar gennem Søer — Menzalehsøen, Ballasøen, Timsa eller
Krokodillesøen, den store og den lille Bittersø —, men de fleste Steder maatte
Kanalvejen uddybes og inddæmmes i Søerne, og ved Port Said maatte
vældige Bølgebrydere føres langt ud i Havet.
Skønt Sueztangen i det hele og store er lavt Terræn, maatte der
dog flere Steder udføres betydelige Gennemskæringer, saaledes gennem
Højderyggen El gisr, der paa Skæringsstedet har en Højde af 18 m
over Havet, og selve Udgravningen af den omtrent 8 m dybe Rende
og Sikringen af dens Bredder var et meget stort Arbejde. Men det var
dog mindre Arbejdets Størrelse og Beskaffenhed end Arbejdspladsens
Beliggenhed, der gjorde Foretagendet vanskeligt at gennemføre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
