Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Kunstige Vandveje - Suezkanalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SUEZKANALEN
223
Kommissionen havde anbefalet. For at raade Bed paa denne
Begrænsning anlagde man talrige Breddinger, hvor Skibe kunde passere forbi
hinanden.
Trods alle Genvordigheder lykkedes det dog at faa Værket
fuldført. I Februar 1869 kunde Vandet fra Middelhavet slippes ind i det
forud tørre Timsabækken, og i Juli Maaned fik Vandet fra det røde
Hav Adgang til Bittersøerne. Den 19. November samme Aar fandt
Kanalens højtidelige Aabning Sted i Overværelse af talrige Fyrster og
Sendebud fra alle Nationei og 30 000 Tilskuere fra forskellige
Verdensdele.
Lesseps havde spaaet, at Tonnagen af de Skibe, der passerede
gennem Kanalen, allerede i det første Aar vilde naa op til 3 Mili. Tons og
i det andet Aar til det dobbelte. A denne Henseende ligesom ved sine
Udgiftsberegninger havde han været altfor sangvinsk. I 1870 var
Tonnagen under en halv Million, og i 1871 lidt over tre kvart Mili. Tons.
Men Trafikken er uophørlig vokset. For Femaaret 1881—85 var
Gennemsnittet omtrent 5% Mili., for Femaaret 1891—95 over 8 Mili., og
i 1904 naaede Tonnagen op over 13 Mili.
Englands Frygt for, at Suezkanalen skulde føre Handelen paa Østen
over paa andre Hænder, viste sig i det væsentlige ugrundet. Ved sin
politiske Indflydelse, sin Finansmagt og sin kommercielle Dygtighed
erobrede England den ledende Stilling ved den nye Vandvej. Ægypten
blev i Realiteten en engelsk Vasalstat, Kanalaktierne gik for en stor
Del over paa engelske Hænder, og det store Flertal af Skibe, der
passerede Kanalen, var engelske. I Tidens Løb er dog Englands Overvægt
blevet formindsket; men dette skyldes andre Aarsager end Kanalens
geografiske Beliggenhed; den Nation, der kommer England nærmest,
er ikke noget af Middelhavslandene, men Tyskland, der har længere
til Suezkanalen end England. Af de 4267 Skibe, som i 1907 passerede
gennem Kanalen, sejlede de 2651 under engelsk, de 580 under tysk
og de 239 under fransk Flag. Og den af alle Evropas Nationer, som
er Kanalen nærmest, nemlig den græske, tæller næsten slet ikke med
ved Opgørelsen af Skibstallet. Verdenstrafikkens Fordeling mellem
Nationerne er ikke et simpelt geografisk Regnestykke; Kundskab,
Foretagsomhed og Vovemod maa sammen med meget andet tages med i
Beregningerne.
Naturligvis har Kanalen ikke kunnet optage den voksende Trafik
— med Skibe af voksende Størrelse — uden store Udvidelser. I 1889
udvidedes Kanalens Bundbredde fra 22 til 37 m, samtidig med at dens
Dybde forøgedes noget, og i 1900 paabegyndtes en Udvidelse,
hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
