- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / II.1. Fra Trædemøllen til det elektriske Kraftværk /
121

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Dampmaskinen - Dampturbinen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LAVALS DAMPTURBINE

121

denne Vanskelighed. T Stedet for at gøre Akslen saa tyk, at den kunde
taale de stærkeste Træk uden at bøjes og brække over, gjorde han den
saa tynd, at den kunde give efter og boj es. I Stedet for at rotere om
Akslens Midtlinje vilde da Hjulet og den svagt bøjede Aksel rotere om
en Linje gennem Aksellejerne og et Punkt af Hjulet saaledes beliggende,
at Centrifugalkræfterne fra alle de svingende Dele holdt hverandre i
Ligevægt. Det er dog kun ved meget høje Omlobstal, denne
Ligevægtstilstand indtræder, og ved Igangsætningen maatte der træffes særlige
Forholdsregler for at bringe den i Stand.

Aarsagen til, at Lavals Damphjul maa løbe saa hurtigt rundt, maa
søges i Ejendommeligheder ved Dampens Udstrømning. I Lavals
Dampmaskine ledes Damp af højt Tryk ud gennem en temmelig lang Tud,
hvis Tværmaal vokser hen imod Mundingen. Paa denne Strækning
tiltager Dampdelenes Hastighed, medens Damptrykket aftager, saa at
det ikke ved Mundingen er væsentlig større end i det Rum, hvori
Damp-hjulet drejer sig, hvad enten her er atmosfærisk Lufttryk, eller det er
et lukket Rum i Forbindelse med en Kondensator. Straalen har
derfor ikke stor Tilbøjelighed til at brede sig ud til Siderne, men gaar lige
ud ligesom Vandstraalen i Peltonturbinen, med hvilken Lavals
Turbine har megen Lighed. Men medens Vandets Hastighed i
Peltonturbinen kun er nogle Snese Meter i Sekundet, er Damphastigheden i
La-valturbinen adskillige hundrede Meter i Sekundet, d. v. s. Dampdelene
farer af Sted med en Fart som udskudte Kanonkugler. Da nu den
Hastighed, hvormed Skovlene viger for Straalen, maa rette sig efter
dennes Hastighed, maa Lavals Hjul løbe meget hurtigere end Peltons,
der endda er særdeles hurtigløbende. Dersom Damptrykket indenfor
Tuden er 10 Atmosfærer, og Trykket ved dens Munding 0,2 Atmosfærer,
skulde Damphastigheden blive 1000 à 1100 m i Sek. For at give
den bedst mulige Virkning skulde Skovlene have omtrent den halve
Hastighed, hvad der vilde opnaas ved et Omløbstal af 30 000 i Minuttet,
naar Hjulets Tværmaal var ca. 73 m. Dels ved at nøjes med noget
mindre Skovlhastighed, dels ved at gøre Hjulet større kunde Laval
nedsætte Omløbstallet betydeligt; men med Hjulenes Størrelse voksede de
tekniske Vanskeligheder, og han kunde derfor ikke komme ned under
Omløbstal, som var for store til at anvendes direkte selv i Forbindelse
med Centrifuger eller Dynamoer. Han maatte derfor overføre Kraften
fra Hjulakslen til en langsommere gaaende Aksel ved en ejendommelig
Tandhjulsudveksling. Højere end til 300 Hestekræfter kunde Laval dog
gennem mange Aar ikke naa.

I de sidste Aar har man dels forbundet Lavalturbiner, der gør 10 000

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 22:24:21 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/2-1/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free