Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Forbrændingsmotorer - Firtakts- og Totaktsmotorer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
FORBRÆNDINGSMOTORER
Takt 2. Stemplet gaar nedad, efter at Ladningen er tændt. Under
denne Bevægelse maa vi særskilt mærke os hvad der sker mod
Slutningen af Slaget. Det kan inddeles i tre Perioder:
a. Stemplet drives nedad af det ved Forbrændingen opstaaede
Drivtryk og sammentrykker Luften i Krumtapshuset samt afgiver
Arbejdskraft til Drivakslen.
ö. Idet Stemplets øverste Kant passerer forbi
Udstrømningsaabnin-gen U, aabnes der for denne, saa at Røgluften begynder at strømme
ud, og Trykket i Cylinderen hurtigt synker omtrent til Atmosfærens
Tryk.
c. Straks efter aabner Stemplet omtrent i sin nederste Stilling for
Kanalen K, hvorigennem nu frisk Ladning fra Krumtapshuset
strømmer over i Cylinderen og hjælper at uddrive Røgluften. En
fremspringende Kam oven paa Stemplet leder den indstrømmende Ladning op i
Toppen af Cylinderen.
Et Øjeblik efter spærrer Stemplet atter under sin Opgang først
Kanalen K og derefter Udstrømningsaabningen U, og Kredsløbet
begynder derved forfra. Det omfatter altsaa kun to Stempelslag.
Brændstoffet kan enten indføres samtidig med den friske Luft eller
først et Stykke inde i Sammentrykningsslaget, og Tændingen finder
Sted ved dettes Slutning.
Saavel i Firtakts- som i Totaktsmotorerne kan Tændingen
udføres paa flere Maader, hvoraf de vigtigste hører til de to Grupper:
Gløde-tænding og elektrisk Tænding.
Den elektriske Tænding kan indrettes paa manfoldige forskellige
Maader. Som Strømkilde kan man bruge et »Batteri« af Tørelementer
eller Akkumulatorer; men bedre er det at lade Motoren drive en lille
elektromagnetisk Maskine, der frembringer Strømmen. Selve Tænderen
inde i Cylinderens Fortætningsrum kan være en Strømbrydetænder,
hvor to Metaldele — Kontakter — ved pludselig at rives fra hinanden
afbryder en elektrisk Strøm, hvorved der da vil springe en tændende
Gnist over mellem Kontakterne. Men man kan ogsaa anvende en
Gnist-tænder med faste Metaldele, hvorimellem en i Tændingsøjeblikket
frembragt Strøm danner en Gnist. I første Tilfælde kan man nøjes med en
lav elektrisk Spænding, i andet maa man tilvejebringe høj Spænding.
Denne kan atter frembringes i selve den elektromagnetiske Maskine eller
i en særlig »Induktionsrulle«. Endvidere kan Motoren enten stadig holde
den elektromagnetiske Maskine i Gang eller kun bevæge den nær
Tændingstidspunktet. Man ser, at der er en Vrimmel af Metoder; men vi
skal blot eksempelvis henvise til hosstaaende Tegning af
Strømbryde-røekanismen i en Afbrydpingstænding (efter Bosch’s System). Nederst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
