Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Forbrændingsmotorer - Firtakts- og Totaktsmotorer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIESELMOTOREN
141
Skønt denne Motor med Hensyn til Grundtrækkene af sin
Virke-maade hører sammen med de tidligere omtalte Forbrændingsmotorer,
havde Opfinderen dog oprindelig et væsentlig andet Maal end at
forbedre de bestaaende Typer af disse. Snarere kan man søge
Udgangspunktet for hans Arbejde i de Varmluftsmaskiner, hvormed den store
svenske Ingeniør John Ericsson omkring Aarhundredets Midte drømte
om at erstatte Dampmaskinerne.
Ericssons og hans Efterfølgeres Betragtninger og Bestræbelser var
i det væsentlige forfejlede, idet de paavirkede af Forholdene ved
Dampmaskinen vilde opvarme den arbejdende Luft i et særligt Ildsted og
saa lede den til Cylinderen, medens det simple og naturlige Princip,
hvortil disse Varmluftsmaskiner kun nærmede sig ad mærkelige og
kunstige Veje, var at lade Forbrændingen uden videre foregaa i selve
Ar-bejdscylinderen, saaledes som det netop sker i
Forbrændingsmotorerne.
I selve den Betragtning, at Luft var at foretrække for Damp som
arbejdende Stof, var der imidlertid noget rigtigt. I Kapitlet om
Dampmaskinen blev det nævnt, at den Nyttevirkning, man kunde faa af
en Varmemaskine, havde en tc oretisk Grænse, der afhang af Forskellen
mellem de Temperaturer, hvorved man først tilførte det arbejdende
Stof Varme og senere fratog det den Del af Varmen, som ikke var
omsat i mekanisk Arbejde; men naar det arbejdende Stof var Vanddamp,
var det vanskeligt at faa den omtalte Temperaturforskel meget stor,
medens man lettere kunde naa dette Maal med Luft.
Ud fra sit Kendskab til disse Forhold tog Tyskeren Rudolph Diesel
i Begyndelsen af Halvfemserne den Opgave op at konstruere en
Varmluftsmaskine, hvor den teoretisk mulige Nyttevirkning var langt højere
end ved Dampmaskinen, og som tillige skulde arbejde paa en saadan
Maade, at man kom nær til den teoretiske Grænse for
Nyttevirkningen.
Han vilde herved benytte indre Forbrænding i Arbejdscylinderen
ligesom i de almindelige Forbrændingsmotorer; men det skulde ikke
være en meget hurtig, eksplosionsagtig Forbrænding af en forud
tilberedt Blanding, men derimod en jævnere Forbrænding af Brændstof
— f. Eks. Kulstøv, som efterhaanden sprøjtedes ind i Cylinderen, efter
at Luften her forud ved en voldsom Sammenpresning — til 250
Atmosfærers Tryk — var ophedet til ca. 800°. Ved denne høje
Temperatur skulde Brændstoffet tændes af sig selv, og idet Stemplet nu blev
drevet udad, skulde Brændselet under den første Del af Slaget netop
tilføres saa hurtigt, at det holdt Temperaturen oppe paa de 800° til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
