Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Kraftoverføring og Kraftopsparing - Mekaniske Transmissioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
KRAFTOVERFØRING
maskinen vandret Aksel (Trædehjul, almindelige Vandhjul og Vindfang),
Arbejdsmaskinen lodret Aksel. Snart skulde den ene Maskines, snart
den andens Aksel løbe hurtigst. Snart var Bevægelsen i den ene Maskine
frem- og tilbagegaaende, i den anden omdrejende.
Vi har jo i det foregaaende set, hvorledes en frem- og tilbagegaaende
(op- og nedgaaende) Bevægelse kunde omsættes til en rundtgaaende
ved Plejlstang, Krumtap og Svinghjul, og paa lignende Maade kunde
man gaa den omvendte Vej. Men der er i Tidens Lob opfundet mange
andre Midler. Vi kan f. Eks. nævne Ekscentrikken, der ved
Dampmaskinen overfører Bevægelsen fra den rundtgaaende Drivaksel til den
frem- og tilbagegaaende Glider (S. 94). Endvidere Anbringelsen af
Knaster, Kamme, Næser, Fingre, eller hvad man vil kalde det, paa
en Aksel, som da under sin Omdrejning ved disse Fremspring skubber
til Stænger, saaledes som det sker ved Ventil- og Tændingsstyring i
Forbrændingsmotorer (se f. Eks. Fig. 103 S. 137). Det er det samme
Princip, som tidlig blev bragt i Anvendelse ved Stampe- eller
Hammerværker, hvor Akselknaster løftede Stampere eller Hammerskafter, som
saa faldt ned, naar Knasten slap Taget. — Et særdeles sindrigt Middel,
som allerede er angivet for 400 Aar siden af Leonardo da Vinci, er
Indskæring af en Rille i en af Drivakslen omdrejet Cylinder. Naar en
saa-dan Rille er ført som en Skruelinje henad Cylinderen og halvvejs rundt
om denne og derefter tilbage som en modløbende Skruelinje om den
anden Cylinderhalvdel, til den naar Udgangspunktet (med passende
Overgange mellem de to Skruelinjer), saa vil en Tap, som gaar ned i
Indskæringen, og som kun kan bevæge sig parallelt med Akslen, af
Rillen tvinges til at gaa frem og tilbage. Leonardo tænkte sig en
Pumpestang bevæget frem og tilbage ved en saadan Tap, der greb ind i en
Styrerille. I vore Dage anvendes saadanne Styreriller dog kun til
indenfor en sammensat Maskine at frembringe frem- og tilbagegaaende
Bevægelser af enkelte Maskindele. Da Rillen kan formes paa mange
Maa-dcr, er der Mulighed for ad denne Vej at frembringe mange
ejendommelige Bevægelser.
Til Overføring af Arbejdskraft mellem to Aksler med forskellig
Retning eller Omløbshastighed, anvendtes tidlig en Slags T a n
d-h j u 1 s f o r b i n d e 1 s e r; men de var rigtignok i Oldtid og
Middelalder vidt forskellige fra Nutidens. I Reglen havde kun det ene Hjul
egentlige Tænder — en Krans af Træpinde, der stak frem fra en Skive
enten i Retning ud fra Akslen eller parallelt med den — medens det
andet Hjul var et »Stokkehjul«, en Slags Gittertromle, i hvis
Gitterstænger Tænderne greb ind, saaledes som det er vist i flere Tegninger
fra gammel Tid i forudgaaende Kapitler (se f. Eks. S. 53). I vore Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
