Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Fremtidens Kraftkilder - Jordvarmen, Luftelektriciteten og Solstraalerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LYNKRAFTEN
243
Kun hvor Naturen selv rækker os en hjælpende Haand som ved de
varme Kilder (der forøvrigt ogsaa kan have deres Varme fra kemiske
Processer), er der Mulighed for, at vi Praksis kan faa Nytte af Varme
fra Jordens Indre. Som et Eksempel herpaa kan det anføres, at Byen
Idaho i De forenede Stater faar baade private og offentlige Bygninger
opvarmede og Gaderne vandede ved Vand, som springer eller pumpes
op af Borehuller og er fra 50° til 100° varmt eftersom det tages fra
mindre eller større Dybde (-800—600 m). Men mer end rent lokal Betydning
har saadanne Forhold ikke.
Luftelektricitet. Lynets voldsomme Kraftvirkninger har ofte
fremkaldt den Tanke, at Mennesket skulde gøre sig til Herre over L y
n-kraften og tvinge den til at udføre nyttigt Arbejde. Ved intet
andet Naturfænomen kan vi finde Mage til en saa vældig Kraftudfoldelse
samlet paa saa ringe Plads som i den tynde Lynstraale — efter nogle
Beregninger skulde kraftige Lyn kunne repræsentere mange Milliarder
Hestekræfter, hvad der er langt mere end Virkekraften af alle
samtidig arbejdende Maskiner over hele Jorden. Men da Lynets Varighed
kun er en lille Brøkdel af et Sekund, bliver dets hele Arbejdskraft kun
ringe, maaske højt regnet nogle Hundreder eller Tusinder af
Heste-krafttimer, maaske meget mindre. Sættes en Hestekrafttimes Værdi
til 10 Øre, skulde Energien i et Lyn altsaa i det allerhøjeste være nogle
hundrede Kroner værd, og der er da ikke Grund til at beklage, at den
er saa utilgængelig som overhovedet tænkeligt.
Heller ikke den Arbejdskraft, som giver sig Edslag i den mere
normale elektriske Virksomhed i Atmosfæren frembyder Muligheder for
praktisk Udnyttelse i vore Maskiner; dertil er den altfor ubetydelig.
Der kan ganske vist være en meget stor elektrisk Spændingsforskel
mellem Luften noget til Vejrs og Jorden; men den elektriske Strøm,
som under almindelige Forhold gaar nedad gennem Luften er saa ringe,
at der over tusind Kvadratkilometer næppe vilde passere mere end
en Brøkdel af en Hestekraft.
Solstraalerne. Der er imidlertid endnu den Mulighed at uddrage
Energien direkte af Solstraalerne. Det vilde være at gaa lige til Kilden;
thi som før nævnt, hidrører jo baade Muskelkraften, Kullenes Energi,
Vandkraften (undtagen Tidevandskraften) og Vindkraften fra
Solstraalerne. Og denne Kilde er uudtømmelig rig. Man kan regne, at den
Energimængde Solen sender til en Kvadratmeter anbragt vinkelret paa
Solstraalerne ude ved Atmosfærens Grænse i en Time er saa stor, at den
kunde opvarme ca. 15 kg Vand fra Frysepunkt til Kogepunkt, hvilket
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
