Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Kul og Petroleum - Kullets Dannelse og Udvinding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAMSAYS PLAN
47
bragt en til Brug i Gasmotorer egnet »Kraftgas«, idet Kullet samtidig
fortæres. Heraf vilde Ramsay benytte sig. I Stedet for en vid Skakt
vilde han kun føre et Borerør af f. Eks. en halv Meters Vidde ned til
Kullaget. Gennem et snævrere Ror inde i Borehullet kunde Luft og
Vanddamp sendes ned til Kullet, og naar man ved Ophedning, udført
ved en elektrisk Strøm, indledede Gasdannelsen, vilde denne skride
frem i Kidlaget ædende Kullet bort i større og større Afstand fra
Borehullet. Gassen, som steg op af Borerøret uden om Tilførselsrøret, skulde
efter Rensning anvendes i store Gasmaskiner, der skulde omsætte
Gassens Energi i elektrisk Strøm, som gennem elektriske Ledninger
spredtes ud over store Landstrækn inger og benyttedes til Belysning, Maskin
-drift, Jærnbanedrift o. s. v. Da Gasmaskinerne kan udnytte en langt
større Del af Energien i Brændselet end Dampmaskiner, vilde ogsaa
herved opnaas en stor Fordel foruden dem, som selve
LMvindingsmeto-den havde.
Om Ramsays Forslag kan føres ud i Praksis og anvendes i større
Udstrækning, faar Fremtiden vise. Ramsay har imidlertid ikke nøjedes
med at udkaste Tanken, men har truffet Arrangement med en
Kulmineejer om at anstille Forsøg med et Kullag, der ligger ret nær ved
Jordens Overflade, men som det paa Grund af dets ringe Tykkelse ikke
betaler sig at udnytte ved Grubedrift.
Om Resultaterne af disse Forsøg foreligger der, da dette skrives,
endnu ikke Beretning.
Kunde det blot lykkes ved Ramsays Metode at udnytte saadanne
Kullag, som nu anses for værdiløse, vilde allerede meget være vundet.
Skulde det vise sig, at den ogsaa kunde bringes i Anvendelse i stor Stil
i Stedet for Nutidens Grubedrift, da vilde den kunne faa uberegnelig
Betydning. Men selv i bedste Fald kunde den dog ikke bringes i
Anvendelse overfor de Stenkul, som skulde benyttes paa Skibene eller
føres til fremmede Lande.
Væksten i den aarlige Kulproduktion og Mulighederne for
Udtømmelsen af Jordens Kulforraad har været omtalt andetsteds (dette Binds
første Del Kap. VI.) Omstaaende lille Tegning kan give en Forestilling
om Forholdet mellem Produktionen i de vigtigste Kullande. Man kan
med runde Tal regne Aarsproduktionen til at være for De forenede
Stater henimod 500, for England henved 300 og for Tyskland ca. 200
og for hele Jorden ca. 1200 Mili. Tons. Der mangler ikke saa meget i,
at der kunde blive et Tons til hvert Menneske om Aaret, hvis Kullene
blev ligeligt delt.
Foruden England og Tyskland har i Europa Østrig-Ungarn,
Frankrig, Belgien og Rusland en betydelig Kulproduktion; men tilsammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
