Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- III. Kul og Petroleum
- Kullets Dannelse og Udvinding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
KUL
producerer disse Lande dog langt mindre end Tyskland. Produktionen
i Asien, Australien og Afrika er ganske ubetydelig i Forhold til Evropas
eller Amerikas til Trods for at der bl. a. i Kina rummes Forraad af uhyre
Størrelse. Sandsynligvis vil der i de kommende Aar blive taget for
Alvor fat paa Udnyttelsen af mange Kullejer, som hidtil paa Grund af
en afsides Beliggenhed har faaet Lov til at ligge i Fred. Det kan i denne
Sammenhæng nævnes, at man i de sidste Aar er begyndt at udnytte de
anselige Kullejer paa Spitsbergen. Fig. 34 viser en Lufttovsbane (efter
Fig. 33. Kulproduktionen i et Minut. Hver Vogn rummer 10 000 Kilogram.
Bleicherts System), som er anlagt heroppe til Transport af Kul fra
Kulgruberne.
Naar man betænker, at de lange Tog i Fig. 33 kun befordrer, hvad
der produceres i et af Aarets mer end 500 000 Minutter, faar man et
Begreb om, hvad det er for et vældigt Transportarbejde, der i Aarets
Løb udkræves i de store Kullande for at bringe Kullene op til Jordens
Overflade og fordele dem ud over Landet eller sende dem til Havne
og lade dem i Skibe.
Hensynet til Transportomkostningerne bevirker, at man hellere vil
søge Kul af ringere Kvalitet som Brunkullene anvendte i Nærheden af
det Sted, hvor de vindes, end sende dem lange Veje. I Tyskland, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Oct 1 23:46:50 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/opfind3/2-2/0048.html