- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / II.2. Jordens Skatte /
86

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Jærnet - Før Kokshøjovnens Tid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

86

JÆRNET

Fig. 51 Gammeldags Jærnudsmeltning i Kordofan

Om Udgravningen af Jærnmalm og Jærnets Tilvirkning i
Kordo-fans Jærndistrikter fortæller den Rejsende Russegger følgende:

I en Dybde af 2—3 Meter under det øvre Sanddække ligger Malmen
— Myremalm eller Jærnal. Med Skakter af 1-—-2, undertiden 3 Meters
Vidde naar man ned til Malmen og graver fra Bunden saa langt ind
i Malmlaget til alle Sider, som det gaar an, uden at Faren for
Nedstyrtning af Jordmasser bliver for stor. Derefter opgiver man Skakten og
tager fat paa en ny ved Siden af. Det Materiale, der bringes op af
Skakterne, sorteres omhyggeligt, og det bedste af det sønderdeles til
Bønnestørrelse.

I Sandet laves nu kegleformige Fordybninger, kun 30—40
Centimeter vide foroven og ligesaa dybe .Heri fyldes Malmstykkerne sammen
med Trækul, der dels ved at brænde med tilført Luft skal udvikle den
fornødne Varme, dels ved at forbinde sig med Ilt fra Malmen skal
frigøre Jærnet. Øverst lægges
saa et Lag Kul, som
antændes. Ved en Blæsebælg føres
der Luft ned i Gruben.

Anvendelse af Blæsebælg
vil i Reglen være nødvendig
vod Jærn til virkning. Til at
begynde med har man dog

rimeligvis klaret sig uden Blæsebælg og saa anbragt Ildstedet paa en
saa-dan Maade, at Vinden kunde besørge den fornødne Blæsning. Vi ved, at
Vindovne med saadan naturlig Blæst i ældre Tider er anvendt mange
Steder, f. Eks. paa Bretagnes Kyster, hvor de da anbragtes paa Klippesiden
med Vindfang vendende mod den herskende Vindretning. I visse Egne
i Tyskland var der bygget Ovne paa begge Sider af en Fjældryg, og
man brugte saa efter Vindretningen Ovnene paa den ene eller den
anden Side. I Kordofan anvendes enten en Dyrehud, som trykkes
sammen og atter udvides af en Mand, og dette er sikkert den oprindeligste
Form; men der findes ogsaa noget fuldkomnere Konstruktioner som
den, der er vist i Fig. 51. Her er a Gruben, c en Lerskaal, hvorfra et
Rør d gaar ned i Gruben. Til Randen af Skaalen er saavidt muligt
lufttæt bundet en Hud b saa stor, at den kan løftes og sænkes paa Midten.
Baade en simpel Dyrehud og en Blæsebælg som den her afbildede maa
imidlertid have en eller anden Indretning, hvorved det bliver muligt
for frisk Luft at slippe ind, naar Bælgen udvides. Dette opnaas her ved,
at der i Huden findes et Hul, hvorigennem en Arbejder stikker en
Finger; medens han med Fingren trækker Huden op og ned, sørger han for,
at Luften kan slippe ind ved Siden af Fingeren, naar Huden trækkes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:46:50 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/2-2/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free