Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Jærnet - Jærnets Forædling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
JÆRNET
Som det allerede fremgaar af det hærdede Staals Forhold, er det
ikke alene Mængden af de fremmede Stoffer, der er afgørende for
Jær-nets Egenskaber. Samme Mængde Kulstof kan saaledes give Jærn
forskellige Egenskaber, eftersom det findes udskilt i Jærnet i krystallinsk
Form (som Grafit) eller i ukrystallinsk Form, eller det er til Stede i
en kemisk Forbindelse af Kulstof med noget af Jærnet i et bestemt
Vægtforhold, eller det endelig snarere er i »Legering« med Jærnet
ligesom to sammensmeltede Metaller. Disse indviklede Forhold har man
først i den nyeste Tid faaet nogenlunde Rede paa, bl. a. ved
mikroskopiske Undersøgelser.
Stor Betydning for Jærnets Godhed har endvidere, hvad man kunde
kalde dets mekaniske Beskaffenhed — dets Indhold af eller Frihed
fra Slagger, Blærer og Revner — og dets større eller mindre
Ensartethed gennem hele Jærnstykket.
At beherske alle disse Forhold og frembringe Jærn af den
Fuldkommenhed og de Egenskaber, som udkræves ved de mangfoldige
Anvendelser, er da ved Siden af økonomisk Masseproduktion det store Maal
for Jærntilvirkningen i videre Forstand. Og dette Maal er, som vi
allerede har set, i Reglen langt fra naaet, naar Jærnet er friet ud af
Malmen. Jærnet maa i Almindelighed derefter forbedres eller »forædles«.
Inden Højovnenes Tid maatte Staalet som oftest fremstilles ved en
Efterbehandling. Ved nogle Malme og nogle Ovnkonstruktioner kunde
man ganske vist — ved at anvende forholdsvis meget Trækul og svag
Blæse vind — direkte fremstille Staal; men oftest fik man kulstof fattigt
blødt Smedejærn. Ved en ny Ophedning med Trækul med svag
Lufttilførsel kunde man faa det til at optage mere Kulstof (fra Kulilte,
dannet ved ufuldstændig Forbrænding af Kullet) og derved blive til Staal.
Men hvad det egentlig var, der skete, vidste man ikke, og der anvendtes
til Staalfremstillingen mange andre Metoder, som Erfaringen havde
anvist.
Det var dog først i Højovnstiden, at en gennemgribende
Omdannelse af det udsmeltede Jærn blev den almindelige Regel.
Selv naar Jærnet skal bruges til Støbning, underkaster man det
en Omsmeltning, bl. a. for at faa Massen mere ensartet. I Reglen bruges
til Støbning Raajærn, der er mørkt af udskilt Grafit, fordi dette graa
Produkt udvider sig ved Størkning og derved bedre udfylder Formen
end det hvide Raajærn, hvor Kulstoffet ikke har udskilt sig. Desuden
er det graa Jærn lettere at bearbejde med skærende Værktøj.
Langt grundigere maa Jærnet omdannes, naar det skal blive til
smedeligt Jærn. Dette kan ske ved den saakaldte Herdfriskning,
hvorved Raajærnet smeltes i en Trøkulsild, medens det bestryges af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
