Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Jærnet - Jærnets Forædling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PUDLING
105
en kraftig Blæsevind. Herved bortbrændes det meste Kulstof, og paa
Bunden af Ildstedet samler der sig en dejgagtig Masse af blødt
Smede-jærn eller — ved mindre kraftig Friskning — af Staal. Saaledes bar
man sig omtrent ad fra først af, og Metoden anvendes fremdeles i Sverrig.
Ønsket om at anvende Stenkul ogsaa til Friskningen forte
imidlertid til Indførelse af en noget anden Fremgangsmetode, den saakaldte
P u d 1 i n g. Da det ikke gik an at bringe Jærnet i Berøring med det
svovlholdige Kul, fandt man i England paa den Udvej at indrette
Ovnen saaledes, at kun Flammen fra Kullene strøg hen over Jærnet,
smeltede det og afkullede det, idet den medførte rigeligt af atmosfærisk
Luft. For at Jærnet kan blive regelmæssigt afkullet gennem hele
Massen, er det imidlertid nødvendigt, at der røres om i det smeltede Jærn,
og heraf har Processen Navn, idet det engelske »puddle« betyder at
røre om.
Arbejdet udfores af en Aland, Padleren, der stikker en lang i
Enden ombøjet Jærnstang ind gennem en Aabning i Jærndøren; med denne
Stang, der maa skiftes hver fem eller ti Minutter, pløjer han saa at sige
Luft og iltet Jærn ned i Slaggen og det smeltede Raajærn, som »koger«
af opstigende Kuliltebobler.
Efterhaanden bliver Arbejdet sværere, idet Jærnet bliver til en
dejgagtig Masse; fra denne skyder der under Omrøringen langs Stangens
Vej Partier til Vejrs gennem den dækkende flydende Slagge, saa det
hele faar en ejendommelig Lighed med stuvet Blomkaal. Pudleren
rører endnu nogle Gange energisk om i Massen og deler Jærnet saa i
5 —6 Klumper, som han ruller af det sejge Jærn omtrent som man ruller
store Sneboldte af Tøsne. Ovnen lukkes nu, og der fyres godt. Saa
lukkes der atter op, en af Klumperne trækkes ud, og denne Luppe kores
bort for at bearbejdes under Hammeren — i vore Dage i Reglen en
Damphammer, hvis der ikke i Stedet anvendes Presning i en
»Luppemølle«. Af Lupperne formes Blokke eller Stænger, der pakkes sammen
og svejses sammen. Ved gentagne Behandlinger af denne Art faar man
et mere ensartet slaggefrit og senet Materiale.
Ogsaa ved Pudlingen kan man fremstille Staal; men bedre er det
at friske Raajærnet til blødt Smedejærn og saa bag efter gløde Stænger
af dette et Par Uger med Trækulspulver. Dette kaldes Cementering.
Det dannede »Cementstaal« kan ved gentagne Sønderdelinger og
Sammensvejsninger gøres mere ensartet (Garvestaal).
Pudlingen er baade paa Grund af de store fysiske Anstrængelser
og paa Grund af den voldsomme Hede, Pudleren er udsat for, et
over-maade strængt og opslidende Arbejde. Hver Pudling tager et Par
Timer, og der kan højst behandles 2—300 Kilogram Raajærn ad Gangen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
