Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Svovl og Salt - Hvad man faar af Svovlsyre og Salte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SODAFABRIKATIONEN
157
terne til at begynde med af Klorbrinten. Lod de den uden videre slippe
ud i Luften, ødelagde den Plantevæksten i Omegnen; førte de den til
Vejrs gennem høje Skorstene, bragte Regnen den ned igen, og
Ødelæggelsen spredte sig til en videre Omkreds; og ledte de den ned i
Floderne, for at Vandet kunde optage den. dræbte den Fiskene.
Fabrikanterne blev da navnlig i England tvungne til at omdanne al Klorbrinten
til Saltsyre, om de vilde undgaa Processer og høje Bøder; men dette
krævede ret kostbare Apparater bestaaende af lange Bækker af
Lerkrukker med Vand, gennem hvilke Klorbrinten maatte passere, eller
af høje Taarne med Koks, gennem hvilke Klorbrinten steg til Vejrs,
medens Vand ovenfra rislede ned over Koksene og optog Klorbrinten.
I Begyndelsen var det vanskeligt for Fabrikanterne at blive af med
Saltsyren. En Del af den fandt ganske vist tidlig Anvendelse til
Fremstilling af Klor, som Bomuldsindustrien brugte som Blegningsmiddel. Klor
kan fremstilles af Saltsyre, idet denne opvarmes med det iltrige Stof
Brunsten (Manganoverilte), hvis Ilt tager Brinten fra Saltsyren, saa at Kloret
bliver frit. Nu kan man dog til Iltningen af Klorbrinten bruge Luftens
Ilt og et Kontaktstof (Kobberklorid) ligesom ved Svovlsyren. Saltsyren
kan enten sendes til Blegerierne, eller man kan paa Sodafabrikkerne
fremstille Klor og lede det til læsket Kalk, hvorved der opstaar det
faste Stof Klorkalk, som let kan forsendes, og som virker blegende ligesom
Kloret selv. Det var dog oprindelig langt fra al Saltsyren, der kunde
bruges paa denne Maade; men da Klorkalk nu er blevet et meget udbredt
Desinfektionsmiddel, og der tillige i flere andre Industrigrene bruges
betydelige Mængder af Saltsyre, er Forbruget af dette steget
overordentlig stærkt. Følgen heraf er, at Klorbrinten, der fra først af var en ren
Svøbe for Fabrikkerne, senere blev det Redningsmiddel, der holdt de
Leblanc’ske Fabrikker oven Vande under den haarde Konkurrence, de
fra FTalvfjerserne blev udsat for fra Fabrikker, der anvendte en ny
Metode til Sodafremstilling, den saakaldte Ammoniakmetode.
Efterhaan-den har denne dog fuldstændig faaet Overtaget; men flere Leblanc’ske
Fabrikker, som er holdt op at fremstille Soda, laver fremdeles Saltsyre
og anvender det sammen med Klorbrinten dannede Natriumsulfat til
Glassmeltning uden først at omdanne det til Soda. Af Soda fabrikeres der
nu efter Leblancs Metode kun ca. 150 000 Tons af den hele
Aarspro-duktion, der er 2 Millioner Tons.
Ved Ammoniakmetoden, der er opfundet eller rettere udviklet af
Belgieren Solway, ledes Ammoniak ned i en stærk Opløsning af Kogsalt,
og derefter tilføres Kulsyreluft, der dannes ved Ophedning af Kalksten
i en Kalkovn. Der udskilles da af Opløsningen tvekulsurt Natron. Dette
Stof kan betragtes som Soda med et Overskud af Kulsyre, og dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
