Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Korn, Mel og Brød - Kornmaling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KVÆRNEN
77
hvorpaa den hviler med en Slags Bøjle, oftest ophængt saaledes, at
den kan vippe lidt.
Furerne kan enten være krumme eller lige, men de maa ikke udgaa
som Radier fra Centrum; der skal altid være en vis Skævhed i deres
Anbringelse, saaledes som det jo allerede var Tilfældet paa de gamle
galliske Sten. Da Stenene slides ret stærkt under Brugen, maa man hyppig
»skærpe« dem ved Ophugning af Furerne. En vis Selvskærpning finder
Fig. 07. En Møllekværn. S S er Løberen og Liggeren. Gennem det bøjede Rør til venstre suges
der Luft fra Kværnen. Luften gaar fra Øjet ud mellem Malefladerne, som derved afkøles’ Støvet
optages af en Sigteindretning over Møllestenene.
Sted ved en rhinsk Stenart, en Slags Lava, der er fuld af talløse smaa
Huller med skarpe Vægge; efterhaanden som Stenen slides, træder nye
Porer og nye Vægge frem, saa at Overfladen holder sig ru. Det samme
er Tilfældet ved en porøs fransk Kvartssten. Man har efterlignet
Byg-ningsmaaden i Kunststen, dannede af Cement med haarde Smergelkorn.
I nyere Tid er Kværnen i vidt Omfang blevet afløst af V a 1 s e s t
o-1 e n, hvor Kornet males mellem glatte eller riflede Valser af Jærn og
Staal eller Porcellæn. Forsøg med »Valsemøller« blev udfort allerede fra
1820 i Svejts; men først fra Halvfjerserne har de faaet større
Anvendelse. I Stedet for Stenkværne har man ogsaa anvendt Staalkværne.
Hvis det ved Malingen blot kom an paa at faa Kornet knust saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
