Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Korn, Mel og Brød - Kornmaling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
KORN, MEL OG BRØD
fuldstændig som muligt, var Mølleriet ikke nogen stor Kunst; men selv
om man til at begynde med nøjedes hermed, har man dog tidlig søgt
at skille Skallerne fra Kærnen ved Sigtning med et Haandsold. Senere
indførtes Sigteindretninger, der sattes i Bevægelse ved Maskinkraft.
At tilvejebringe hvidt og fuldstændig ensartet Mel, frit for
Skal-rester og andre Indblandinger er dog en meget vanskelig Sag, og en
O O O O O O’ o
moderne Kornmølle med dens talrige Rense-, Male- og
Transportapparater er en meget sammensat Mekanisme.
At gaa nærmere ind paa Fremgangsmaaden i en saadan Mølle vilde
føre os for vidt, saa meget mere som Behandlingen kan være meget
forskellig efter Kornets Art og Kvalitet og efter Beskaffenheden af det
Produkt, som skal tilvejebringes.
En Hovedforskel er den, der findes mellem det saakaldte Flad- eller
Lavmølleri, ved hvilket Kornet males ved en enkelt Gennemgang
mellem to tæt stillede Kværnstene, og Højmølleriet.
Betegnelsen Højmølleri sigter oprindelig til en Fremgangsmaade,
ved hvilken Løberen løftedes saa højt over Liggeren, at Kornet, der
gik imellem dem, ikke blev knust, men navnlig fik Skallerne afraspet,
medens Kærnerne forblev nogenlunde hele eller kun blev skaaret i ret
store Stykker. Disse Gryn kunde saa, efter at de var renset for Skaller
m. m. (Kliddet), males videre til finere Mel.
Ved Fladmølleriet kan man ikke faa Skallerne fjærnet fuldstændig
fra Melet. Det anvendes bl. a. til Fremstilling af grovere Rugmel, der
bages med Skallerne. Højmølleriet har naaet sin største Udvikling ved
Fremstillingen af det fineste florsigtede Hvedemel, »Flormel«; men der
anvendes herved for Størstedelen Valsestole.
Alel af Rug og Hvede indeholder foruden det egentlige »Melstof«
Stivelsen, der blot bestaar af Kulstof, Ilt og Brint, ret betydelige
Alængder af Plantelim eller Gluten, der er »Æggehvidestof« og som saadant
indeholder Kvælstof. Da Legemet ikke i Længden kan undvære
Æggehvidestoffer, har Glutenindholdet megen Betydning for Melets Værdi
som Næringsmiddel, hvis man ikke ad anden Vej faar det fornødne
Æggehvide. Endvidere indeholder Alelet noget Sukker og Dekstrin, lidt
Fedtstof, lidt »Træstof« eller Cellulose hidrørende fra Cellehinderne om
Stivelsekornene, samt Vand og Askebestanddele. Hvis Skallerne er med,
som det bl. a. er Tilfældet i groft Rugmel, er Indholdet af Træstof
betydelig større.
Af Hveden kan man udvinde Stivelsen ved at ælte Alelet med Vand
til en fast Dejg, som man derefter i en Slags Sigte udvasker med
rent Vand. Glutenet udskilles da som en sejg Masse, der bliver
lig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
