Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Korn, Mel og Brød - Kornmaling - Bagning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STIVELSE
79
gende i Sigten, medens Stivelsen løber igennem Hullerne med
Vandet, som senere fjærnes. Kartoffelstivelse er lettere at fremstille, da
Kartofler ikke indeholder Gluten; det man kalder Kartoffelmel er
Kartoffelstivelse. Ogsaa af Ris, Majs samt af Sagopalmens Marv
udvindes Stivelse. De saakaldte Sagogryn fremstilles ved, at man
presser fugtig Sagostivelse gennem smaa Huller og lader de saaledes
dannede Smaakugler falde ned paa roterende varme Kobberplader. Uægte
Sagogryn fremstilles paa lignende Maade af Kartoffelstivelse.
Naar Stivelse opvarmes med Vand, faar man en geléagtig Masse,
Stivelseklister. Dette Forhold spiller for vor Føde bl. a. en Rolle ved
Kogning af Grød og Vælling. Ved tør Opvarmning kan Stivelsen
omdannes til Klæbemidlet Dekstrin. Ogsaa ved Behandling med fortyndet
Syre og paa anden Maade kan Stivelse blive til Dekstrin; dette kan
ved Kogning omdannes til Sukker.
Ikke blot naar Kornet skal bruges til Menneskeføde, lader man det
gaa gennem Kværne eller Valsestole. Ogsaa det Korn, som skal bruges
til Foder for Kvæg og Svin, gennemgaar i Almindelighed en mer
eller-mindre grundig Behandling i Måleapparater, hvor det bliver knust
eller-fladtrykt mellem glatte Valser eller brudt og skaaret i »Gruttemaskiner«
med riflede Valser eller behandlet paa anden Maade.
Bagning.
Den simpleste og ældste Brødtilvirkning bestod i, at en Dejg dannet
af knuste Korn og Vand bredtes ud paa solvarmede eller ildhedede Stene
og herved tørredes eller ristedes. Dejgen kunde fremstilles under selve
Knusningen, idet Kornet herved fugtedes, eller den kunde tilberedes
bagefter. Det frembragte Brød var et haardt, tæt »Fladbrød«.
En saadan Brødbagning, ved hvilken Dejgen uden særlige
Tilsæt-ninger bages paa flade Sten eller Jærnplader, umiddelbart efter at den
er tilberedt, finder ogsaa i vore Dage Sted i nogle Lande bl. a. i Norge,
hvor det haarde papir- til rudetykke Havrefladbrød stadig spiller en
stor Rolle paa Landet.
At man i Stedet for det tætte, faste Brød kunde faa Brød af en
ganske anden — mere løs og let Beskaffenhed, blev der dog tidlig
Lejlighed til at erfare. Der udkrævedes til en saadan Forandring ikke andet
end, at der blev blandet noget gammelt overgemt Dejg i den friske
inden Bagningen, og dette kunde let ske af tilfældige Aarsager. Den
gamle sure Dejg vilde bevirke, at den hele Dejgmasse hævede sig, idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
