Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Sukker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
SUKKER
Udbyttet blev stort, især da man begyndte at benytte Negerslaver som
billig Arbejdskraft i Sukkerplantagerne. Det blev nu umuligt for de
sydevropæiske Sukkerdyrkere at udholde Konkurrencen med de
amerikanske, og Sukkeravlen i Sydeuropa gik stærkt tilbage; i vore Dage
dyrkes der endnu lidt Sukkerror i Sydspanien.
Indtil Midten af det 18. Aarh. var Sukkerrør den Plante, man fik
Sukker af, og Sukker var et Stof, der kom fra de tropiske Kolonier. 1 de
forskellige Lande oprettedes Raffinaderier, hvor det indførte Raasukker
Fig. 73. Et Sukkerkogeri i det 16. Aarhundrede.
blev renset. Da var det, at Marggraf i Aaret 1747 paaviste, at der
i den almindelige Runkelroe fandtes Sukker af samme Beskaffenhed
som det, man fremstillede af Sukkerrør; Marggraf angav ogsaa en
Metode til Fremstilling af Sukkeret, men Sagen vandt ingen Interesse.
52 Aar senere optog Marggrafs Elev Ac h ar d Tanken og indrettede
den første Roesukkerfabrik. Heller ikke denne fik nogen nævneværdig
Betydning; der var store tekniske Vanskeligheder, som Achard ikke helt
magtede, Udbyttet blev kun ringe, og Folk mødte det nye Produkt med
Alistro og en passende Ringeagt; man fandt dog, at det var en for
urimelig Tanke, at en almindelig Runkelroe skulde kunne blive
Konkurrent til det vel ansete Sukkerrør. Naar Tanken alligevel blev til
Virke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
