Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Sukker - VI. Mælk, Smør og Ost - Malkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOPSUKKER OG KANDIS
97
ret udskilles. Dersom man vil lave Topsukker, hældes den rene, hvide
Fyldmasse i Topforme (Fig. 76; 47), som anbringes vandret i
Centrifuger 48; efter Centrifugeiingen tages Toppene ud, stilles paa Vogne
53 og skydes ind i Tørreovnen 52, hvor de tørres i et varmt,
luftfor-tyndet Rum. Sukkertærninger fremstilles paa lignende Maade, men
Formene er flade Blikkar, der anbringes i dertil indrettede Centrifuger
54; de tørrede Sukkerplader skæres paa Maskiner 55 og 56.
Raffineret Sukker er et meget rent Produkt; de bedste Sorter af Top- eller
Tærningsukker indeholder ofte over 99,9 pCt. Sukker.
Kandis fremstilles, idet man lader Fyldmassen langsomt
udskilles paa ophængte Traade. Den brune Kandis faar man af Rørets
Raa-sukker, og den har Melassens aromatiske Smag; en Efterligning
fremstilles af Roesukker, som farves med Sukkerkulør.
VI. MÆLK, SMØR OG OST
Malkning.
Længe inden Dyrenes Mælk blev et almindeligt Næringsmiddel for
Mennesker, har man sikkert taget sin Tilflugt dertil i saadanne
Tilfælde, hvor man vilde holde et spædt Barn, der havde mistet sin Moder,
i Live. Var der ingen anden Kvinde, der kunde give det Mælk af sit
Bryst, laa det nær at prøve at lade det die hos en Dyremoder — enten
et indfanget Dyr eller et Dyr der udvalgtes af Dyreflokke, man holdt
for Kødets Skyld. Ogsaa voksne Mennesker kan undertiden have
grebet til den Udvej at tage Næring af Dyrenes Yver, selv om de fleste følte
et vist Ubehag derved. En Anledning til Indførelse af Malkning kan
endvidere være givet ved, at Køer eller andre Dyr i Fangenskab mistede
deres Unger, saa at de ikke kunde blive af med Mælken, der spændte
Yveret og dryppede fra det.
Efterhaanden lærte man at sætte Pris paa Mælken og regelmæssigt
at uddrage den af Køers, Faars, Geders eller Hoppers Yvere. At udføre
dette paa en saadan Maade, at al Mælken kommer ud, og at Yveret ikke
mishandles og efterhaanden ødelægges, er ikke nogen ringe Kunst, og
det har sikkert varet længe, inden man er naaet til praktiske
Malknings-haandgreb. Endnu i vore Dage anvendes mange Steder ufuldkomne og
forkastelige Fremgangsmaader.
Opfindelsernes Bog. II. 3.
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
