Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Mælk, Smør og Ost - Fløde og Smør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CENTRIFUGALOPDRIFTEN
105
gelser bringes til at stige hurtigt op. Men det eneste Forslag, der fik
Betydning, var det, der gik ud paa at erstatte Tyngdekraftsopdriften
med »Centrifugalopdriften« under hurtig Omdrejning.
Naar en Sten svinger hurtigt rundt i en Snor, vil den stramme denne.
Det er, som om Stenen blev draget udad af en »Centrifugalkraft«
(midtpunkt flyende Kraft). En saadan Kraft, der tager fat i Stenen og
trækker den udad, er der ganske vist i Virkeligheden ikke; Trækket i Snoren
frembringes kun af Stenens Modstand mod stadig at faa sin
Bevægelsesretning forandret, idet den tvinges til at holde sig i Kredsen i Stedet
for at fare frit frem i Retning af Tangenten til Cirklen, saaledes som det
vilde ske, hvis Snoren pludselig brast. Men Trækket i Snoren er reelt
nok, og i det hele taget opstaar der i hurtigt roterende Genstande
Centrifugaltræk og -tryk mellem de enkelte Dele, ganske som om disse
hver for sig blev trukket udad af Kræfter, der forholder sig som
Delenes Vægt, med andre Ord, som om der foruden den almindelige
Tyngdekraft er tilkommet en »udadgaaende Tyndekraft«, hvis Størrelse vokser
med Delenes Hastighed. Ved hurtig Omdrejning kan denne
tilsyneladende Centrifugalkraft eller »Slyngkraft« blive mange Gange større
end Tyngdekraften; for et Gram i en halv Meters Afstand fra
Omdrejningsaksen er den ved 100 Omlob i Minuttet ca. 6 Gram, ved 1000
Omløb 600 Gram og ved 10 000 Omløb 60 Kilogram, altsaa 60 000 Gange
saa stor som Tyngdekraften.
Dette Forhold var allerede i Trediverne i forrige Aarh. taget i Brug
til Tørring, idet Pentzold i Faris opstillede en »mekanisk Top« eller
»Hydroekstraktor«, hvor Vandet med stor Kraft banede sig Vej ud
af Borerne i fugtige Stoffer, der slyngedes hurtigt rundt. Efterhaanden
havde Slyngkraften ogsaa fundet enkelte andre Anvendelser saaledes
til Udskilning af Blodlegemer af Blodet.
En tysk Dyrlægeelev Th. Fuchs, der eksperimenterede hermed, kom
i Aaret 1857 paa den Tanke, at man paa samme Maade kunde udskille
Fedtkuglerne af Mælken. Han og hans Fader konstruerede en
Centrifugalmaskine, hvor smaa langstrakte Glas (Prøve- eller Reagensglas)
med Mælk anbragtes i Blikhylstre, som i Hvilestilling hang lodret ned,
men, naar de ved Maskinens Omdrejning slyngedes rundt, stillede sig
i vandret Stilling, rettede ud fra Omdrejningsaksen. Mælken trykkedes
da stærkt udad mod Glassets Bund, og der opstod en indadrettet
»Opdrift«, som bragte Fedtkuglerne til hurtigt at samle sig ved den mod
Omdrejningsaksen vendende lodrette Overflade. Apparater af denne
Art ble/ i den følgende Tid bragt i Anvendelse til Mælkeprøvning.
Den første, der søgte at bygge en Mælkecentrifuge til praktisk Brug
var en bayersk Bryggeritekniker A. Prandtl (1864). Han anbragte Spande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
