- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / II.3. Landbruget og vor Føde /
119

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Mælk, Smør og Ost - Ostetilvirkning - VII. Kød og Fedt - Kødet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MYSEOST

119

i Vallen, sammen med Fedtstof, som et tykt Skum Draulen. Denne
afskummes, men tilsættes senere igen sammen med Gedemælksfløde. Ved
Inddampningen, der foregaar under stadig Omrøring, bliver Massen
efter-haanden til en tyk Vælling, den tages nu af Ilden; men under
Afkølingen vedbliver man at behandle den først ved Røring og saa ved
Æltning. Tilsidst trykker man den ned i en Træramme, hvor den afkøles
og tørres. Da den indeholder Mælkesukkeret, som for Størstedelen er
blevet i Vallen, har den en sød Smag.

Foruden Smør og Ost fremstilles af Mælken ogsaa den saakaldte
kondenserede Mælk, ved hvilken man har søgt at bevare alle Mælkens
Næringsstoffer, men blot at fjærne Vandet. En fuldstændig Indtørring
til »Mælkepulver« kan ikke foretages paa en saadan Maade, at man
atter kan fremstille Mælk af det. Man nøjes derfor i Reglen med at
inddampe Mælken til Sirupstykkelse under Tilsætning af Sukker ved
lavt Lufttryk og ret lav Temperatur. I lufttæt tillukkede Blikdaaser
kan saadan kondenseret Mælk holde sig ligesom andre »henkogte
Sager«, hvad der navnlig har Betydning for lange Sørejser.

VII. KØD OG FEDT

Kødet.

Hvad enten de har Ret eller ej, der mener, at Menneskene
oprindelig har været Plantespisere og kun af Nøden er ført ind paa det
blodige Værk at dræbe og æde deres Medskabninger, er det sikkert, at
Kød har været brugt som Næringsmiddel i mangfoldige Aartusinder.

Først jagede man Dyrene med Vaaben eller fangede dem i Fælder,
svælgede i Kød naar der var godt Bytte, og sultede, naar Jagtlykken
gik imod. At gemme hen af Overfloden var vel en Forholdsregel, som
laa lige for; men i de varme Egne, som var Menneskehedens Vugge,
raadnede Kødet for hurtigt til, at man ved at opbevare det kunde
sikre sig mod Nød i langvarige ugunstige Jagtperioder. Det kunde
imidlertid ske, at man i Fælder eller paa anden Maade fangede levende
Dyr i større Mængde, end der i Øjeblikket var Brug for, og den Udvej
stod da aaben at vente med at dræbe Dyret til ct senere Tidspunkt
eller med andre Ord at opbevare Kødet i levende Tilstand,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 23:13:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/2-3/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free