Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Kød og Fedt - Kødet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KØDDYRENES OMFORMNING
121
1 2
Fig. 105. Omridstegning af 1) engelsk Kødkvæg
og 2) fransk Kødkvæg.
at de endogsaa lader dem bære i Bærestol, naar de skal flyttes fra Sted
til Sted. 1 England byggede man i forrige Aarhundrede videre paa
det af Kineserne skabte Grundlag, idet en Udvikling, ved hvilken
Evnen til at producere Flæsk næsten fuldstændig fortrængte alle andre
legemlige og sjælelige Evner, fremmedes bevidst fra Opdrætternes Side
gennem Avlsudvalg. Blandt andet søgte man med dette Formaal for
Øje at forkorte Benene. En anset engelsk Svineopdrætter paa
Dar-wins Tid siger f. Eks.: »Benene skal ikke være længere, end det er
fornødent, for at forhindre Dyrets
Legeme i at slæbe paa Jorden.
Benene er den mindst værdifulde
Del af Svinet, og vi vil derfor
ikke have mere af dem, end der
behøves for at bære det øvrige«.
— I vore Dage lægger man dog
ikke saa udelukkende an paa at
faa den størst mulige Mængde
Flæsk samlet paa et Svin.
Ogsaa hos Kvæget vil det
imidlertid ved nærmere
Betragtning vise sig, at Formen er
præget af Opdrætternes Ønsker.
Interessant er det saalcdes at se,
hvorledes engelske og franske
Opdrættere har formaaet at
forme Slagtekvæget paa forskellig
Maade efter de to Nationers
gastronomiske Vaner.
Englæn
derne, der sætter særlig Pris paa stegt Oksekød, regner Partiet langs
ad Ryggen og et Stykke ned ad Siderne for det værdifuldeste paa
Oksen. I Frankrig, hvor det er almindelig Skik at sætte en Gryde
Grød til Kogning, er der stærkere Efterspørgsel efter Bagpartiet med
Laarene. I Overensstemmelse hermed er dette Parti meget stort og
fyldigt hos de bedste franske Kødracer som Limousiner kvæget,
medens det er langt svagere udviklet hos det engelske Durhamkvæg,
der til Gengæld har en mægtig Ryg, bred og flad — »som en Bord
plade« siger Englænderne. Omridstegningen Fig. 105 viser blandt andet
at Bagpartiet strækker sig længere fremad hos det franske end hos
det engelske Kvæg (se de punkterede Linjer, der angiver Grænserne
mellem Ryg og Bagparti).
Den Maade, hvorpaa man kan »fornie« Dyrene efter bestemte
men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
