Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Telegrafi og Telefoni ved elektriske Bølger - Forskellige Systemer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AFSTEMNING
131
ger tænkes at bevæge sig. Med et Billede hentet fra Lydens Omraade
kan vi sige, at det ligner mere den Rystelse af Luften, en Eksplosion
frembringer, end den regelmæssige Lydbølgerække, der udgaar fra en
tonende Stræng eller Fløjte. Og ligesom et Kanonskud bringer alle
Ruder i Nærheden til at dirre og vilde sætte alle udspændte og frie
Strænge i en Harpe eller et Klaver i Svingninger, saaledes vilde ogsaa
den »Æterrystelse«, der udsendtes fra Marconistationen, fremkalde
elektriske Svingninger i alle Lufttraadsnet og tilhørende
Bølgemær-kere paa Stationer i Nærheden; man kunde derfor ikke vente at faa
flere Stationer indenfor samme Omraade til at virke uafhængigt af
hverandre. Derimod var der Mulighed for at naa dette Maal, hvis man
i Afsendertraadcn kunde frembringe vedvarende regelmæssige
elektriske Svingninger, som udsendte en regelmæssig elektrisk Bølgerække,
svarende til den Række Lydbølger, der udsendes af en Stemmegaffel
eller Fløjte, naar den giver en ren Tone af ensartet Styrke. Træffer
en saadan Tone en Række forskelligt stemte Strænge, vil den bringe
den Stræng, som netop er stemt for samme Tone, til at svinge, men
ikke paavirke de andre. Paa lignende Maade vil det gaa med den
»elektriske Tone«, naar den paa sin Vej gennem Rummet træffer
forskellige Modtagerstationer. Disses Lufttraadsnet og de dertil knyttede
Apparater kan betragtes som »elektriske Strænge«, der er afstemte for
en bestemt Tone, idet der vil være en eller anden Takt, i hvilken
Elektriciteten i dem af sig selv vilde svinge, om den blev sat i Svingning
af en enkelt Æterrystelse. Dersom nu de ankommende elektriske
Bølger er frembragt ved elektriske Svingninger med netop den
Svingningstakt, for hvilken Modtagerstationen er afstemt, saa vil de let
frembringe Svingninger, idet hver ny Bølge »puffer til« i rette Øjeblik;
det gaar paa lignende Maade som ved en Gynge, som man sætter i
stærke Svingninger ved smaa Puf. Er Modtagerstationen ikke afstemt
for samme Takt, vil de enkelte ankommende elektriske Bølger i Stedet
for at hjælpes ad med at frembringe Svingninger tværtimod forstyrre
hverandres Virkninger ligesom Puf, der kommer i urigtig Takt ved
en Gynge, og der kommer lidet eller intet ud deraf. Man kan da
for-staa, at to Afsenderstationer, der udsender forskellige elektriske Toner,
uden at forstyrre hinanden kan telegrafere samtidig til hver sin
lige-stemte Modtagerstation, selv om den ikke-ligestemte ligger ligesaa
nær eller nærmere. Det vilde ogsaa i og for sig være en Fordel, om den
Energi, der udkrævedes til Frembringelsen af et Signal, kunde
fordeles paa en lang Række af Bølger i Stedet for at samles i en enkelt,
som da maatte være meget kraftig og derfor vilde kræve meget høj
elektrisk Spænding i Afsenderstationens Luftledningsnet.
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>