Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Telegrafi og Telefoni ved elektriske Bølger - Forskellige Systemer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TONENDE GNISTER
133
forstaaelser opstaaet ved Signaler fra Uvedkommende; ganske særlig
har de utallige Smaastationer, som i Amerika er oprettet af
Skoledrenge og andre Privatfolk voldt megen Forstyrrelse, mest naturligvis
ufrivilligt, men undertiden ogsaa af Kaadhed eller Ondskabsfuldhed.
Med Brauns System var Idealet langt fra naaet. Gnisterne kunde
ikke godt følge efter hinanden med mindre Mellemrum end yi0 à 1/20
Sekund, og da der i det allermindste maatte kræves 1 Gnist til en Prik,
2 til en Streg i Morsesystemet — i Praksis mere — var allerede derved
Telegraferingshastigheden stærkt begrænset. Endvidere blev
Lufttraa-dene og Æteren mellem dem ubenyttet den allerstørste Del af Tiden;
i V20 Sekund kunde der ved en Svingningstakt af 1 Million
(Bølgebredde 300 m) pr. Sekund udsendes 50 000 Bølger, men i Virkeligheden
dæmpedes Svingningerne saa hurtigt,
at der maaske kun kom en Snes
Bølger, inden Svingningerne praktisk
talt var døet hen. Bølgerne
udsendtes altsaa som Bølgetog med
forholdsvis lange Mellemrum. Desuden
var de til hver Gnist svarende
Bølgetog ikke regelmæssige. Først afgav
don lukkede Svingningskreds sin
Energi til Lufttraaden; saa at
Svingningerne svandt bort i den første,
men blev stærke i den sidste; derpaa gik Energien tilbage igen fra
Lufttraaden til Gnistkredsen, og saaledes kunde den svinge frem og
tilbage mellem dem.
I de senere Aar er man kommet ind paa en anden Ordning,
hvorved der i Gnistkredsen i Stedet for en enkelt meget kraftig Gnist
dannes en hel Række ganske korte Gnister. Bl. a. ved at lade dem springe
over mellem ret store Metalflader opnaar man en hurtig Afkøling og
dermed en hurtig Udslukning af Gnisterne. Paa Elektriciteten i
Antennen virker Gnisterne da paa lignende Maade som en
Klaverham-mers Slag paa en Stræng; den sættes i Svingning og svinger derefter
frit i den Takt, der passer for den, indtil den meddelte Energi er
opbrugt. Man faar derved mere vedholdende elektriske Toner og har
tillige den store Fordel, at de smaa kortvarige Gnister lettere kan
frembringes i hurtig Rækkefølge. Idet de nydannes hundrede eller
nogle hundrede Gange i Sekundet, høres der en Tone med dette
Antal som Svingningstal, og Systemet betegnes derfor ofte med Navnet
»Tonende Gnister«. — Man maa ikke forveksle den hørlige mekaniske
Gnisttone med den uhørlige »elektriske Tone«, hvis Svingningstal maa
Fig. 87. Hurtigt dæmpede og udæmpede
Svingninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
