Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Telegrafi og Telefoni ved elektriske Bølger - Forskellige Systemer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
TRAADLØS TELEGRAFI
Fig. 88. Marconis Ordning paa de
transatlantiske Stationer.
regnes ikke i Hundreder, men i Hundredetusinder pr. Sekund.
Dersom hver enkelt elektrisk Tone eller Bølgerække frembringer et
Udsving af Jærnpladen i en Høretelefon paa Modtagerstationen, saa vil
altsaa hver Gnistdannelse paa Afsenderstationen foraarsage et saadant
Udsving, og tilsammen vil disse danne en Tone af samme Tonhøjde
som Gnisttonen; Toner af længere eller kortere Varighed kan da svare
til Streger og Prikker i Morsealfabetet.
Det nye System med de hurtigt slukkede Gnister skyldes særlig
Tyskeren Professor Max Wien;
men Marconi har anvendt det
samme Princip i anden Form.
Fig. 88 viser Ordningen paa hans
transatlantiske Stationer. Her er
a en Skive, der er forsynet med
fremstaaende Metaltapper langs
Omkredsen paa begge Sider. Idet
Skiven løber meget hurtigt rundt
— med en Omkredshastighed af
op til 6—700 km i Timen —
passerer disse Tapper forbi Kanterne
af de tynde Skiver b b, der
ogsaa løber rundt. Mellem disse og
Tapperne dannes der da to
Gnister, som straks atter slukkes;
Bogstaverne K, li og L har
samme Betydning som i Fig. 86.
Den elektriske Spænding, som
danner Gnisterne, frembringes af
et uhyre Akkumulatorbatteri B
med 6000 Celler, der tilsammen giver en Spænding af fra 11—15 000
Volt. Det lades fra tre Dynamoer D.
Ved disse Systemer udsendes jo imidlertid heller ikke en ubrudt
elektrisk Bølgerække fra Lufttraaden, Svingningerne dannes og
afbrydes jo med hver ny Gnist. Men den Opgave at frembringe
udæm-pede« eller kontinuerte elektriske Svingninger var længe forud løst af
Danskeren Valdemar Poulsen ved den af ham opfundne
»Lysbuetelegrafi«.
Allerede i 1893 havde den engelske Fysiker Elihu Thomson vist,
at der i en elektrisk Lysbue, dannet ved ensrettet Strøm (Jævnstrøm)
under visse Omstændigheder kunde opstaa elektriske Svingninger. En
anden Englænder, Duddell, har senere nøjere undersøgt og udviklet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
