Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Skrive-, Regne- og Talemaskiner - Regneapparater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
SKRIVE-, REGNE- OG TALEMASKINER
Regneapparater.
Det er tidligere omtalt (S. 24), at man i ældre Tider i vidt Omfang
benyttede mekaniske Hjælpemidler, og da navnlig Regnebrætter til
Udførelse af almindelige Regninger, og at Regnebrættet fremdeles er
i fuld Brug ikke blot i Kina og Japan, men ogsaa i Rusland. I de
mere civiliserede evropæiske Lande udfores jo den meste Regning
enten som Hovedregning eller som Skriveregning paa Papir eller Tavle.
Men mekaniske Regnemidler af mere moderne Art — Regnestokken
og Regnemaskinen — har dog vundet ikke ringe Udbredelse, og
navnlig Regnemaskinen vil sikkert i de kommende Aar brede sig stærkt
indenfor Forretningsverdenen.
Regnestokken har sit Udgangspunkt deri, at man kan lægge
to Tal sammen ved at afsætte to Linjer, der indeholder saa mange
Maaleenheder, som Tallene angiver, i Forlængelse af hinanden, og
ud-maale den samlede Længde. Hermed vil der ganske vist i
Almindelighed ikke være vundet noget, da man som oftest hurtigere han lægge
Tallene sammen paa sædvanlig Maade; men Princippet kan bringes i
Anvendelse ved mere sammensatte Regninger paa sindrige Maader,
hvorved der opnaas en virkelig Lettelse. Dette er Tilfældet med den
af en engelsk Præst Edmond Gunter i Aaret 1620 opfundne
»logaritmiske Regnestok«.
Den grunder sig paa det i Logaritmeregning anvendte Forhold, at
en Multiplikation af to Tal kan omsættes til en Addition af to andre,
der staar i en bestemt Sammenhæng — som ikke behøver at udredes
her — med de første og kaldes deres Logaritmer. Ved almindelig
Logaritmeregning anvendes Tabeller, hvori Tallene staar opført sammen
med deres Logaritmer. Skal to Tal multipliceres, slaar man op paa dem
i Tabellen, finder deres Logaritmer og lægger disse sammen; den fundne
Sum er da Logaritmen til det søgte Produkt, og dette findes ved nyt
Opslag i Tabellen. Logaritmetabeller, der egnede sig for praktisk
Regning, var udarbejdet af den engelske Professor Briggs (1556—1630).
Hvad Gunter fandt paa, var nu, kan man sige, at danne en
Logaritmetabel i Form af en Maalestok. I Stedet for at anbringe Tallene 1, 2,
3 ... i Afstande 1, 2, 3 . . . Tommer fra Maalestokkens Nulpunkt
lod han deres Afstande derfra være proportionale med Tallenes
Logaritmer. Da den til Tallet 1 svarende Logaritme, eller som man kort
skriver det »log 1«, er 0, kommer 1 ved selve Nulpunktet. Idet nu
Tallet 10 sættes i en vilkaarlig valgt Afstand — f. Eks. 1 Decimeter —
fra Nulpunktet, repræsenterer denne Længde log 10; Tallet 2 skal da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
